Få kilometer fra hoteller med skandinaviske gæster er en storbrand brudt ud på den sydvestlige side af den græske ø Skiathos. Det har ført til evakueringer af de gæster, hvis hoteller ligger faretruende tæt på branden i Achladies-området, fortæller direktør i Apollo Rejser, Jan Lockhart.
- Vi har evakueret 25 gæster. 12 af dem er danskere. De boede på hoteller, som lå i umiddelbar nærhed af, hvor branden var kraftigst, siger Jan Lockhart.
Branden menes at være startet på en losseplads, og fordi de høje sommertemperaturer har svedet al vegetation af, har branden har haft let ved at sprede sig.
De lokale myndigheder kaster vand- og sandbomber over området fra helikoptere, for at få bugt med flammerne.
De evakuerede gæster er foreløbig blevet kørt til Skiathos by, hvor de bliver indkvarteret på nye hoteller.
- Vi afventer situationen, og så vil det vise sig, om de kan vende tilbage til området. Hvis der har været en kraftig røgudvikling, som gør det ubehageligt at være i området, så skal gæsterne selvfølgelig ikke det, siger Jan Lockhart.