Politiet i Texas siger, at 12 mennesker er bekræftet dræbt ved en eksplosion onsdag lokal tid på en gødningsfabrik i Texas og at omkring 200 blev såret.
Jason Reyes, en talsmand for sikkerhedsmyndighederne i Texas, siger, at de dræbte overvejende er blevet fundet på selve fabriksområdet.
Myndighederne sagde tidligere, at 14 mennesker mistede livet ved den voldsomme eksplosion, der onsdag ramte en gødningsfabrik i delstaten Texas og jævnede mange bygningermed jorden.
Siden kæmpeeksplosionen rystede den lille by med godt 3000 indbyggere, har der været flere forskellige meldinger om, hvor mange mennesker der er omkommet.
Umiddelbart efter eksplosionen var der forlydender om, at helt op til 70 mennesker havde mistet livet. Men det endelige tal ender med at være noget lavere.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.