En 113-årig kvinde har allerede skrevet historie som Spaniens ældste kvinde. Og nu sætter hun flere rekorder, idet hun officielt er landets ældste overlever af coronavirus.
María Branyas blev testet positiv for med coronavirus i april og forblev isoleret på et plejehjem i byen Olot nord for Barcelona i flere uger.
I denne periode havde kun en enkelt person i fuld beskyttelse adgang til at undersøge hende. Og for nylig testede hun så negativt for sygdommen.
- Hun overlevede og har det fint, siger en talsmand fra plejehjemmet, hvor Maria Branyas har boet i cirka 20 år.
Mange af de cirka 100 beboere på plejehjemmet døde som følge af coronavirus. Men altså ikke 113-årige Maria Branyas, som i en optagelse fra den catalanske tv-station TV3 kalder Maria Branyas personalet for "meget søde".
Hun bliver også spurgt, hvad hendes råd er til at leve længe
- Jeg har været heldig at have et godt helbred, siger Maria Branyas, der er mor til tre.
Maria Branyas blev født 4. marts 1907 i San Francisco, USA, hvor hendes spanske far arbejdede. Familien flyttede under Første Verdenskrig til Spanien, hvor Maria Branyas som ung pige overlevede den spanske syge, der mellem 1918 og 1919 dræbte millioner af mennesker verden over.