Østrigsk politi siger, at fem mænd bevæbnet med knive og en pistol startede et voldeligt sammenstød inde i sikh-tempel i hovedstaden Wien.
Først var der forlydender om 30 sårede, men der menes nu helt konkret at være tale om 11 sårede, heraf flere alvorligt.
En kilde siger til østrigske medier, at de bevæbnede mænd var ekstremister, der gik til angreb på præsten Shri Guru Ravidas Sabha, hvis udlægning af sikhismen, de ikke er enige i.
Da en gruppe af guruens tilhængere forsøgte at beskytte ham, udviklede det sig til et voldeligt sammenstød.
Templet ligger i området Rudolfsheim i Wien.