Ritzau
Opdateret kl. 21:08
Flere hundrede borgere i Region Syddanmark kan potentielt set have fået forkerte svar i en screening for tarmkræft.
Regionen er blevet gjort opmærksom på, at mindst 11 borgere har fået en anden persons svar. Det skriver TV2.
Fejlen skyldes, at en pakkemaskine hos virksomheden Strålfors 2. oktober var ude af drift. Svarkuverterne til afføringsprøver er derfor blevet pakket manuelt.
Det har resulteret i, at mindst 11 borgere har fået et brev med deres eget navn på, men et prøvesæt med en anden persons navn og cpr-nummer.
Det kan have ført til, at afføringsprøver er blevet indsendt i en anden persons navn. Modsat kan borgerne dermed også have modtaget svar fra en anden person.
Indtil videre er der identificeret 635 borgere, der har fået tilsendt en kuvert den dag, maskinen var ude af drift.
Region Syddanmark oplyser til TV2, at Strålfors' maskine har været ude af drift i flere dage i år.
Dorthe Crüger, der er sygehusdirektør ved Sygehus Lillebælt, kalder det en "potentielt kæmpe fadæse", hvis omfanget viser sig at være større.
Strålfors er også leverandør for de fire andre regioner. Samtlige regioner har bedt Strålfors undersøge, om der er fejl i deres udsendte breve.
Region Syddanmark vil indsamle prøver fra alle borgere, der har fået en svarkuvert fra den dag, der blev pakket manuelt. Det oplyser Dorthe Crüger fra Region Syddanmark.
Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra Strålfors. Til TV2 siger administrerende direktør Thomas Knudssøn:
- En fejl er ikke i orden, og derfor tager vi det særdeles alvorligt, og vi har sat procedurer i gang, for at det her ikke sker igen. Når der er manuelt arbejde, kan der ske fejl.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.