Over 335.000 borgere har onsdag eftermiddag været inde og bestille deres indefrosne feriepenge. De har anmodet om at få udbetalt næsten 4,6 milliarder kroner før skat.
Helt præcist har 335.818 personer været inde før klokken 17.20 onsdag og anmode om at få udbetalt de resterende indefrosne feriepenge.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet, efter at det onsdag formiddag blev muligt at anmode om at få udbetalt sine indefrosne feriepenge.
De indefrosne feriepenge er resultatet af en omlægning af ferieåret som følge af en ny ferielov. Der er tale om penge som lønmodtagere selv har optjent.
I alt har der været fem ugers feriepenge indefrosset. I efteråret fik lønmodtagere og andre med indefrosne feriepenge mulighed for at få udbetalt tre af de fem uger.
I alt stod der før udbetalinger 108 milliarder kroner i indefrosne feriepenge. 52 milliarder af dem blev udbetalt i efteråret. Det var cirka 80 procent af det mulige beløb.
Det efterlader altså 56 milliarder kroner, der kan udbetales. Der skal betales skat af beløbet. Ifølge økonomer såsom Nykredits Troels Kromand Danielsen vil det svare til 32 milliarder kroner efter skat.
Det er dog kun, hvis alle beder om at få alle deres indefrosne feriepenge udbetalt.
Hvis riften efter feriepengene er lige så stor som i efteråret - hvor cirka 80 procent blev udbetalt - svarer det til 19 milliarder kroner efter skat i forbrugernes hænder ifølge Troels Kromand Danielsens analyse.
Regeringen håber på, at der kommer lidt flere milliarder ud til de lønmodtagerne. De håber på 22 milliarder kroner.
Det skal øge forbruget, og derigennem skabe en højere beskæftigelse.
- Håbet er, at pengene kan komme ud og lune i de lokale butikker og virksomheder, som har fået en økonomisk kæberasler af coronaen, siger Peter Hummelgaard.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.