Sikkerheden er blevet skærpet til det højeste niveau indtil nu, efter at 11 mennesker blev dræbt og adskillige såret ved en formodet selvmordsbombeaktion i Nordossetien.
Ruslands præsident Medveved har krævet, at statsanklageren laver en grundig efterforskning af bombningen.
Russiske myndigheder oplyser ifølge Russia Today, at alle de dræbte var indbyggere i Nordossetien. 39 sårede er til behandling på hospitalet.
Overlægen på det lokale hospital Boris Digurov siger, to af de såredes tilstande er kritisk. Han tilføjer, at mange af de sårede er 17-18-årige studenter fra det nærliggende universitet.
Det var en yderst kraftig bombe, der eksploderede. Det vurderes, at der er brugt 300-500 gram af sprængstoffet TNT eller lignende, og bomben havde en sprængradius på 150 meter.
Den formodede selvmordsbombers hoved blev fundet nogle meter fra stedet.
-Newspaq