I Kangaatsiaq
i Grønland sad en familiefar klar med en skarpladt riffel.
Og kun hans
høje alkohol forhindrede det selvmord, han havde planlagt, mens ungerne legede
på loftet.
Sådan var
weekenden flere steder i byen Aasiaat på
Grønland, hvor 11 børn blev tvangsfjernet i tre sager – bare i denne weekend.
- Det har
været en meget alvorlig drukweekend, og det har ikke bare været unge mennesker.
Det har været granvoksne folk med familier, fortæller stationsleder ved Aasiaat
politi, Gert Jakobsen, til den grønlandske radio KNR.
- Vi har
ikke haft sager om tvangsfjernelser i de seneste 10-15 weekender, og så er der
tre i denne weekend. Det vil jeg betegne som ret usædvanligt. Men det har også
været en weekend med usædvanligt meget umådeholdent druk, siger stationslederen
til Radioavisen.