En 11-årig pige fra Sverige døde torsdag formiddag lokal tid efter at være blevet brændt af en brandmand på en strand i Thailand. Det skriver flere svenske medier.
Den 11-årige var i vandet sammen med tre andre piger, da ulykken skete.
Den bevidstløse pige blev omgående reddet ind på land. I ambulancen blev pigen flere gange forgæves forsøgt genoplivet og også lægerne på hospitalet måtte til sidst opgive kampen for at redde hendes liv.
- Vi kan bekræfte, at hun er omkommet. Personale fra generalkonsulatet gør hvad de kan for at støtte forældrene, siger Petra Hansson fra det svenske udenrigsministerium til Expressen.se.