102 år gammel og stadig godt kørende.
Franske Robert Marchand satte fredag ny verdensrekord for cyklister i aldersklassen 100+, da han kørte 26,9 kilometer på en time. Dermed slog han sin egen tidligere verdensrekord med 2,5 kilometer, som han satte for to år siden, da han havde fejret sin fødselsdag nummer 100.
'Det var rigtigt godt, men til sidst blev det lidt hårdt,' forklarer Marchand.
Og den 102-årige verdensrekordholder har muligvis endnu mere i benene til et par kommende rekorder. For han var ikke helt tilfreds med forholdene i Frankrigs helt nye cykelarena Nationale Velodrome, der åbnede torsdag.
'Jeg har ikke varmet så godt op, fordi temperaturen var meget lav. Så jeg kørte kun på 90% af mit maksimum.'
Medvirkende:Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen