Skrevet af Frederik Roed | frro@avisen.dk
”Vi har ikke noget strøm”. Sådan står der på den lukkede dør
ind til Irma på Christianshavn.
Og butikken er ikke den eneste.
Omkring 100.000 husstande på Amager i København blev her til
morgen ramt af strømsvigt.
- Der opstod en fejl i højspændingsnettet lidt før klokken
ni, der ramte hele Amager. I første omgang mistede 100.000 husstande strømmen,
men omkring 70.000 skulle have fået strøm igen. Nu prøver vi at finde ud af,
hvad der er årsagen til, at de sidste 30.000 ikke har strøm, siger
kommunikationssekretær i Dong Energy, Vianne Lysen.
Klokken 09.45 skulle de fleste have strøm igen.