Energipriser, foderpriser og omkostninger til produktionen i det hel taget har bragt 100.000 ørreder i fare.
I første omgang drejer det sig om smolt, som er betegnelsen for ungfisk af laks og havørreder, som skal vandre ud i havet, der skal reddes, skriver TV 2 Fyn.
Det er Fyns Laksefisk, som er kommet i klemme med de mange ungfisk. Det er simpelthen for dyrt, at holde dem i live.
Men nu har brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri og fem grejbutikker landet over iværksat en kampagne, der skal sikre, at de 100.000 fisk vil få et liv langs de danske kyster næste år.
Du kan dermed være med til at redde fiskene ved at købe dem. De koster 7,50 kroner per styk. Men du skal være hurtig. Der er ifølge TV 2 Fyn allerede solgt 82.000 fisk.