Et skilt siger Giv en hånd til velfærd . På et andet står der nej til nedskæringer . Et tredje rummer budskabet Ja til mere løn .
Titusindvis af demonstranter er tirsdag eftermiddag og aften gået på gaden i landets store byer for at demonstrere for bedre forhold i den offentlige sektor og mod regeringen.
Ifølge Kampagnegruppen for 2. oktober , der står bag demonstrationerne på vegne af blandt andre hovedforbundene LO og FTF samt flere politiske ungdomsorganisationer på venstrefløjen, er mindst 70.000 mennesker mødt frem i København, hvor Christiansborg Slotsplads er fyldt med mennesker.
Også i Århus er opbakningen til initiativet stort. Her vurderer arrangørerne, at 20.000 mennesker netop nu protesterer, mens 7.000 menes at være på gaden i Odense, 2.500 i Kolding, 1.500 i Aalborg, 500 i Viborg og 250 i Rønne.