Flere end 1000 personer er onsdag eftermiddag blevet evakueret fra energiselskabet Ørsteds hovedkvarter i Gentofte. Det oplyser vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi.
- Vi modtog en anmeldelse klokken 15.07 og vi har evakueret bygningen, mens vi undersøger området, siger Søren Bjørnestad.
Nordsjællands Politi har efterfølgende oplyst, at der var tale om en trussel på mail skrevet på engelsk. Undersøgelserne på stedet viste, at truslen var tom.
Politiet efterforsker nu sagen med henblik på at finde frem til afsenderen af mailen.
TV2 Lorry talte i forbindelse med evakueringen med presserådgiver hos Ørsted Tom Lehn-Christiansen.
- Jeg var selv til stede, da det skete. Folk pakkede stille og roligt deres ting sammen og forlod bygningen. Der var ingen panik, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.