Flere end 100 tamilske oprørere er blev dræbt under to dages kampe i Sri Lanka, oplyser landets forsvarsministerium.
Oprørerne blev dræbt, da regeringshæren besvarede et større modangreb i det nordøstlige område Mullaitivu.
Den srilankanske hær har flere gange i den senere tid bekendtgjort, at den er tæt på at bringe østatens årtier lange etniske konflikt til endeligt ophør.
I en officiel meddelelse fra forsvarsministeriet hedder det, at oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre (LTTE) har forsøgt at iværksætte et stort modangreb mod de fremrykkende regeringsstyrker i, men er blevet slået tilbage.
Regeringen beskylder tigrene for at skyde med tunge morterer og artilleri fra en sikkerhedszone, hvor et stort antal civile har samlet sig for at beskytte sig mod konflikten.