100 kilo kokain er blevet afsløret på Aarhus Havn, skriver ekstrabladet.dk lørdag.
Sagen er en af de hidtil største, men politiet ønsker ikke at udtale sig om detaljerne.
Beslaglæggelsen er sket før påske, og en mand er blevet varetægtsfængslet.
Den fængslede skal være en udenlandsk lastvognschauffør.
Grundlovsforhøret blev holdt bag såkaldt dobbelt lukkede døre, og på den måde sikrede politiet sig, at oplysningen om sagen ikke slap ud.
/ritzau/