Mudderskred har i nat dræbt op mod 100 mennesker forskellige steder i det uvejrs-hærgede land Filippinerne.
I de bjergrige områder i den nordlige del af landet har regn og efterfølgende mudderskred i den seneste tid ridt områdets beboer som en mare.
I nat mistede 69 mennesker liver i Benguet provinsen, da hele fem forskellige byer blev ramt af enorme mudderskred. Det oplyser provinsens guvernør, Nestor Fongwan til AFP.
I feriebyen Baguio blev 17 dræbt, da mudderskred begravede hele huse i forskellige dele af byen, fortæller Peter Fianza, der står for beredskabet i byen.
Og i Mountain provinsen oplyser guvernør Maximo Dulag, at fem personer er dræbt, og 32 stadig meldt savnet efter nattens mudderskred.
The National Disaster Coordinating Council fortæller, at tusindvis af mennesker lige nu er fanget på hustage og højtstående områder, hvor de har søgt tilflugt fra mudderen.
Det er mindre end en uge siden, det nordlige Filippinerne blev ramt af de værste oversvømmelser i 40 år, som kostede 300 menneskeliv.