Sanden Bjerggaard Hotel og Kursuscenter har haft sidste åbningsdag.
Det sker efter seks måneder, hvor man har søgt efter en ny ejer, skriver Nordjyske.
- Vi kommer til at erklære selskabet konkurs. Der er ingen vej uden om, siger John Olsson formand for bestyrelsen på badehotellet.
Oprindeligt satte man stede til salg for 10 millioner kroner, men selv et nedslag til seks millioner har ikke lokket købere til.
Badehotellet har haft underskud de seneste tre-fire år, skriver Fjerritslev Ugeavis. Gælden lyder nu på syv millioner kroner – i 2017 var den næsten 400.000 kroner. Og nu lukker hotellet altså for ikke at skabe mere gæld.
Sanden Bjerggaard blev i 1918 bygget som sommervilla til familien Elsass. Det har været ejet af direktørparret Søren og Sonja Grøn i 35 år.