10 personer sidder indespærret i en mineskakt i Kiruna i Sverige, efter at en lastbil brød i brand omkring 1.300 meter under jorden, skriver TT.
Branden blev varslet omkring klokken 8.30 tirsdag morgen.
- Chaufføren af lastbilen forsøgte forgæves at slukke ilden, skriver Aftonbladet.
Der meldes om kraftig røgudvikling.
- Redningstjenesten arbejder på at få evakueret folk, siger en talsmand for politiet.
/ritzau/TT