Mette Rou Lund, FEMINA, Aller Media
Julen er en stresset tid, så sørg for at have plads i kalenderen til at slappe lidt af. FEMINA’s kulturredaktør guider her til de bedste og hyggeligste film, som du kan slappe af til, og som får dig i en helt perfekt julestemning.
Se stjernernes markante øjenbryn – de smukke og de knapt så heldige – på femina.dk
DEN PINLIGE - JULEFROKOSTEN
Rasmus Heide, instruktøren bag "Blå mænd", leverer dansk slapstick-humor i filmen om julefrokosten på autoværkstedet Holgers Auto. Filmanmelderne var rimelig enige med hinanden om ikke at være begejstrerede trods stjernebesætningen med skuespillere som Thure Lindhardt, Anders Berthelsen, Kim Bodnia, Søren Malling, Ghita Nørby og komiker Mick Øgendahl. Det forhindrede ikke publikum i at se filmen, der solgte mere end 175.000 billetter. Men før du ser den, skal du være advaret om, at det er så pinligt plat og for nogle sikkert også så tåkrummende, at man ikke kan holde ud at se det på film. Heller ikke selv om virkelighedens julefrokoster nogle gange er værre - men så er man i det mindste ikke ædru, når man overværer det.
Få 5 tips til en stressfri jul på Femina.dk.
DEN DYSFUNKTIONELLE – THE FAMILY STONE
Første jul med svigerfamilien kan få de fleste til at angstsvede, og i "The Family Stone" spiller Sarah Jessica Parker kvinden Meredith, der får sin sag for, da hendes kæreste (Dermot Mulroney) tager hende med til julehygge med den farverige familie. Diane Keaton spiller moderen, der gemmer på en hemmelighed, Luke Wilson den tilbagelænede bror og Rachel McAdams den provokerende søster. Man forstår faktisk godt, hvorfor den afslappede familie ikke kan fordrage den nerveprægede og snerpede Meredith, og det bliver ikke bedre, da hun i et desperat forsøg for at få noget opbakning får sin smukke blondinesøster (Claire Danes) til at komme på visit. Så er der for alvor lagt op til flirt med de forkerte, familiefejder og kaos på køkkengulvet, hvor den perfekte Meredith ender med at ryge på røven indsmurt i noget ulækkert æggestads. En mere skandinavisk version af dysfunktionelt familiejuleri kunne være den svenske TV-serie/film "Fanny og Alexander" fra 1982, som er en af den slags deprimerende juleklassikere, hvor man får lyst til at hænge sig i juletræet i stedet for at hygge med konfekten.
Hollywoods kendte kvinder sulter sig – se de chokerende billeder på femina.dk
GENGANGEREN – MIRAKLET PÅ MANHATTAN
"Tror du på julemanden?". Dette spørgsmål er omdrejningspunktet i juleklassikeren "Miraklet på Manhattan" fra 1947, hvor seksårige Susie (Natalie Wood) har lært af sin mor (Maureen O'Hara), at julemanden er en fantasiforestilling. Men hvad gør man så, når der står en mand med navnet Kris Kringle med stort hvidt skæg og insisterer på, at han er selveste julemanden i stormagasinet Macy's - oven i købet har Susans mor selv ansat ham, da hun som PR-chef stod og manglede nogen til at erstatte den tidligere Macy's-julemand. Det hele ender med en retssag, hvor Kris Kringle skal bevise, at han er julemanden - hvilket ikke er helt let, men selvfølgelig er der en lykkelig slutning på bedste julemanér. For dem, der foretrækker at se film i farver, så lavede John Hughes en opdateret version under samme titel i 1994 med Elizabeth Perkins som moderen, Dylan McDermott som julemandens forsvarer og Richard Attenborough som Kris Kringle. Lidt kvalmende vil nogle måske mene, men skidt pyt ... man har jo alligevel kvalme i forvejen af al den nougat og marcipan.
DEN ROMANTISKE – LOVE ACTUALLY
Er det pinligt at indrømme, at man allerede har set den fire gange og egentlig godt kan klare den endnu en gang? Nej da. Det fås jo ikke mere sødmefuldt julet end i denne film, hvor man følger otte meget forskellige par, der er udfordret af kærligheden på hver deres meget forskellige måde i ugerne op til jul. Nogle af mest mindeværdige er Hugh Grant som premierministeren, der kysser med personalet i Downing Street, i skikkelse af Martine McCutcheon, Colin Firth som forfatteren, der bliver smaskforelsket i en portugisisk kvinde, han ikke kan tale med, Alan Rickman som direktøren, der bliver fristet af sin djævelsk smukke sekretær, Keira Knightley, som finder ud af, at hun har en beundrer - som desværre viser sig at være hendes mands bedste ven - og sådan er filmen fuld af bittersøde kærlighedskonflikter, hvoraf nogle bliver løst og andre forbliver uforløste. Allermest rørende er drengen Sam (Thomas Sangster), der er så ramt af Amors pile, at han må lære at spille trommer for at gøre indtryk på skolens sødeste pige - som by the way synger "All I Want For Christmas" så imponerende, at hun er ved at udkonkurrere originalversionen med Mariah Carey.
DEN SVEDIGE – DIE HARD
Okay, okay der er ikke så meget smuk julestemning over en svedig Bruce Willis, der skyder på slemme forbrydere og sprænger en masse i luften. Men der er større chance for at bevare den gode julestemning hos kæresten/manden, hvis du sætter denne her på, end der er med "Nøddebo præstegård". Og så var der lige det med den svedige Bruce Willis ... hvem der bare havde ham i den veltrænede 90'er-version og en mistelten i nærheden. I den første "Die Hard"-film kæmper newyorker-betjenten John McClane med en gruppe terrorister, der har taget gidsler til fange i en L.A.-kontorbygning.
I dag er det plot skræmmende nok ikke så urealistisk, som det var, da filmen kom frem i 1988, men der bliver spillet så meget på stereotyper og effects, at virkeligheden er tilpas langt væk til, at det bare fungerer som topunderholdende action. Filmen blev så stor en succes, at den blev fulgt op af de lige så sveddryppende "Die Hard 2" (1990), "Die Hard - Mega hard" (1995), og "Die Hard 4.0" (2007).
DEN MED DE FLESTE BANDEORD – BAD SANTA
Advarsel: "Bad Santa" fra 2003 er ikke den julefilm, man skal sætte på under konfekten og lige efter "Disney Sjov". Det er bestemt ikke børnevenlig underholdning - men underholdning, det er det, når Billy Bob Thornton giver den som den mest usympatiske stormagasinsjulemand i filmhistorien. Den drikfældige, dameglade og kriminelle Willie er kun julemand for at få adgang til stormagasinerne, som han så røver juleaften sammen med sin lille og endnu mere usympatiske hjælper. Da han møder en, skal vi sige intellektuelt udfordret dreng, der bliver grovmobbet i skolen, ender han mere eller mindre frivilligt med at vise sine bedre sider og hjælpe drengen. Hvem skulle have troet, at en film med både bandeord, sexscener og voksne, der mildt sagt opfører sig amoralsk, alligevel kan ende med at være ret så rørende og fin på sin egen grovkornede måde.
DEN MED DET UMAGE PAR – BOSSEN OG BUMSEN
Det kan godt være, Eddie Murphy i disse dage mest er kendt for at have gjort Scary Spice gravid og dumpe hende for åben skærm, men i de gode gamle 80'ere var han king of comedy. I "Bossen og Bumsen" fra 1983 spiller han en af sine mest mindeværdige roller, og det er en af den slags film, der godt kan klare at blive støvet af og set gang nr. 100 - især i juleferien. Her spiller Eddie Murphy på alle sine kendte komiker-tangenter i rollen som den hjemløse bums Billy Ray, som meget uventet får en direktørstilling i de stenrige Duke-brødres firma. Årsagen er et grumt væddemål, som brødrene har lavet for at afgøre, hvorvidt det er arv eller miljø, som betyder mest. Da Billy Ray lugter lunten, slår han sig sammen med den fyrede direktør Louis Winthorpe (Dan Aykroyd) for at hævne sig på en ganske underholdende måde. Der er skam også julestemning, f.eks. i form af en pivstiv Dan Aykroyd, der forklædt som temmelig nusset julemand crasher firmajulefesten og hamstrer en hel røget laks fra buffeten, som han gnasker i sig i bussen, selv om den er godt filtret ind i beskidt julemandsskæg. God jul og velbekomme!
DEN BARNLIGE – ALENE HJEMME
Det er ikke til at forstå, at den tidligere barnestjerne Macaulay Culkin i dag er en samspilsramt ung mand med både kort ægteskab, mistænksomt Michael Jackson-venskab og efter sigende også lidt stofproblemer i kølvandet. Luk øjnene og glem det, for når 90'er-filmen "Alene hjemme" om otteårige Kevin, der bliver glemt derhjemme, da familien tager på juleferie i Frankrig, kører over skærmen, er alt, som det skal være. Manuskriptforfatter John Hughes og instruktør Chris Columbus er eminente til at levere harmløst underholdende familiehygge med alt, hvad det indebærer af forbrydere med guldtænder og skumle planer, og de formastelige bliver i den grad sat på plads af en bette knægt ved hjælp af de Storm P-løsninger, det lykkes ham at kreere. Stakkels Kevin bliver glemt så mange gange af sine forældre, at der også findes en "Alene hjemme 2", "3" og "4". Men den første er nu den bedste.
DEN (U)HYGGELIGE - THE NIGHTMARE BEFORE CHRISTMAS:
Til alle, som får akut kvalme af sukkersøde julefilm med rundkindede englebørn, rare julemænd med hyggelig vom og snehvidt skæg, så er Tim Burtons animationsfilm en befrielse. Græskarkongen af Halloween Town Jack Skellington hænger med næbbet. Det keder ham at skulle holde halloween hver nat, så da han opdager Christmas Town, får han den fikse idé at stjæle julemanden og lave en halloween-udgave af julen. Imidlertid er det slet ikke så let at skabe ægte julestemning, når man som Jack og hans skræmmende byboer mest er vant til afhuggede hoveder, heksebryg og sort magi. Dukkefilmen er ikke så uhyggelig, som den lyder, men meget, meget underholdende og magisk på karakteristisk Tim Burton-manér og fyldt med Danny Elfmans fantastiske musik.
DEN NOSTALGISKE - DET ER HERLIGT AT LEVE:
Det bliver ligesom ikke rigtig jul, før man har set mindst én skøn sort-hvid juleklassiker, og her er "Det er herligt at leve" ("It's a Wonderful Life") fra 1946 et rigtig godt bud på sort-hvid julesentimentalitet, som kan samle hele familien foran skærmen. James Stewart er den selvmordstruede forretningsmand George Bailey, som står til at miste sin forretning og overlade en lille by i kløerne på en kynisk pengemand. En skytsengel - for sådan én har man i en julefilm - prøver at afværge selvmordet ved at vise forretningsmanden, hvor galt det ville være gået for familien og byen, hvis han ikke havde været der, og så ender det hele naturligvis godt. Feelgood-filmen er instrueret og produceret af Frank Capra, men var faktisk lidt af en fiasko, da den oprindelig havde premiere. Det dengang skuffende salg er nok tilgivet, og The American Film Institute har da også sat den på listen over de 100 bedste amerikanske film.