En ulovlig demonstration foran den franske og norske ambassade i København, udviklede sig torsdag aften til ballade mellem Ungdomshus-sympatisører og politiet.
- Vi har foreløbigt anholdt 10 unge, der opførte sig aggressivt og kastede med flasker mod politiet og begik hærværk, oplyser politiets centrale vagtleder, Kjeld Farcinsen.
Op mod 600 fortrinsvis unge deltog i demonstrationen, der var rettet mod den norske ambassade i Amaliegade og den franske ambassade på Kgs. Nytorv.
- Vi formoder, at de unge demonstrerede ved ambassaderne i sympati med besatte huse i Norge og Frankrig, siger Kjeld Farcinsen.
Efter balladen ved ambassaderne forsatte en større gruppe mod Folkets Park på Nørrebro.
Også onsdag var der ballade, da sympatisører med Ungdomshuset og Christania kastede med sten og fasker mod politiet i forbindelse med 1. maj-demonstrationerne i København.