Spøgelsestrafikanter præger trafikbilledet i disse dage, men det omfatter nu også en type trafikanter der ellers mest gør sig i rolig adfærd på søveje og kystlinjer.
Ti ællinger blev pludselig fravristet deres andemor, da en ande-familie ulykkeligvis valgte Hillerødmotorvejens nordgående kørebaner som rute til en hidtil ukendt destination.
Falcks vagthavende i presseafdelingen oplyser, at en dyreambulance netop nu er på vej så hurtigt som muligt ud til begyndelsen af Hillerødmotorvejen ved Gladsaxe. Succeskriteriet er at bringe alle de små overlevende ællinger i andefamilien i sikkerhed.
Ulykken skete, ifølge Vejdirektoratets trafik-information, ved Hillerødmotorvejens første frakørsel i Høje Gladsaxe - lige ved Frederikssundsvej-tunnelen.