Londons politi har anholdt to drenge på 10 år - de mistænkes for at stå bag en voldtægt.
Offeret er angiveligt en pige på otte år, skriver den engelske avis The Sun.
Den lille engelske pige kom tirsdag hjem efter en tur på legepladsen, hvor der ifølge pigen ikke kun blev gynget og sjippet.
Pigen fortalte derimod sine forældre, at hun var blevet overfaldet af to drenge på 10 år, som hun havde leget med i en lokal park i London.
Forældrene kontaktede så ordensmagten, der senere samme dag anholdt de to drenge.
Begge er mistænkt for at have voldtaget den lille pige.
De mulige purunge gerningsmænd er blevet løsladt mod kaution, mens politiet efterforsker den alvorlige anklage.
Politiet venter at sagen komme for en dommer i midten af november måned.