Det kan være svært at fatte, men det store jordskælv, der 2. juledag 2004 sendte tsunamier ind over Sydøstasien er stadig i gang.
Jordskælvsekspert Trine Dahl-Jensen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har for Ritzau gennemgået det seneste års jordskælv over fem på richterskalaen, og dem er der flere af end før det store skælv.
- Der er fortsat en forhøjet aktivitet i området, når man ser på det seneste års skælv af en mærkbar styrke, og det hænger sammen med skælvet fra 2004, siger hun.
Trine Dahl-Jensens opgørelse viser, at der fem år efter jordskælvet i 2004 var ekstremt mange efterskælv, mens antallet i dag nærmer sig niveauet fra før det store skælv.
- Det er ved at klinge af, men så sent som i 2012 var der to meget store efterskælv, som faktisk forekom i en del af oceanet, som normalt ikke er et jordskælvsområde, siger hun.
Dermed er der mulighed for, at skælvet fra 2004 har "slået en ny revne" i jordskorpen, der kan vise sig at blive et nyt undersøisk jordskælvsområde.
- Det ser man ind imellem, som eksempelvis det ødelæggende skælv for nogle år siden i Christchurch i New Zealand (i 2011 red.), der i dag har vedvarende jordskælv, siger hun.
Jordskælvet i 2004 er det tredjekraftigste, der er målt i nyere tid, og et af kun fem historiske skælv over 9,0 på richterskalaen.
- Vi kender kun til meget få af de her skælv over 9, som vi kalder megajordskælv, og de forekommer altid i zoner, hvor en oceanisk plade skubber sig ned under en kontinentalplade og forsvinder i dybet, siger Trine Dahl-Jensen.
Ved skælvet forskød havbunden sig op til 30 meter lodret i en såkaldt forkastningszone på flere 100 kilometer, og efterskælvene skal ses i lyset af de meget store mængder havbund, der blev flyttet med et ryk.
- Efterskælvene kan ses som en slags finjusteringer, hvor havbunden ryster sig på plads i sit nye leje, forklarer Trine Dahl-Jensen.
Jordskælvet 2. juledag kostede cirka 283.000 mennesker livet - heraf 46 danskere.
167.000 indonesere mistede livet.
/ritzau/