En et-årig dreng fra England blev i juleferien bidt ihjel af en rottweiler.
Den et-årig var sammen med sin syv-årig kusine på juleferie hos bedsteforældrene i byen Wakefield.
Den syv-årige havde den et-årige på armen, da hun på et tidspunkt ville ud i baggården og klappe bedsteforældrenes hund - en to år gammel rottweiler. Lige så snart hun åbnede døren, sprang rottweileren frem og hev den den lille dreng ud af armene på pigen.
Pigen løb omgående ind i huset og tilkaldte hjælp. Børnenes blot 16-årige tante, der passede dem mens drengens mor og bedstemor var på indkøb, forsøgte forgæves at få hunden til at slippe drengen. Til sidst opgav hun dog og ringede i stedet efter hjælp.
Den et-årige blev efterfølgende fundet i haven med store bidemærker på kroppen. Han blev omgående kørt på hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.
Hunden har angiveligt ikke tidligere udvist voldelig eller aggressiv adfærd, og angrebet kom derfor som en chok for alle. Efter episoden valgte politiet at aflive hunden med skud på stedet, fordi den på det tidspunkt var så stresset, at der var reel fare for, at den ville angribe enhver, der kom den nær.