Politiet til borgere: Hjælp os med at finde Jørgen
Politiet efterlyser 80-årig mand fra Faaborg. Foto: Politiet
Borgere i Faaborg opfordres til at lede efter den 80-årige mand i haver, baggårde, skure og lignende steder.

Fyns Politi efterlyser en 80-årig mand fra Faaborg.

Det drejer sig om Jørgen Birkerod Hinke, der sandsynligvis forlod sin bopæl i centrum af Faaborg lørdag eftermiddag ved fire-tiden.

Politiet skriver på Twitter, at han er gået i en ukendt retning, og til TV 2 Fyn siger vagtchef Anders Furbo Therkelsen, at de med hunde og helikopter har ledt efter den 80-årige mand hele natten.

- Vi sætter et nyt hold hunde ind her til morgen, tilføjer han, og oplyser at i og med man ikke ved i, hvilken retning manden er gået ledes der systematisk i en radius fra manden bopæl, siger han til den regionale tv-kanal.

Han opfordrer alle borgere i Faaborg til at kigge i haver, baggårde, skure og lignende steder.

Jørgen Birkerod Hinke er hjerneskadet og dårligt gående. Han beskrives af politiet om cirka 180 centimeter høj. Han er slank og vejer omkring 80 kilo. Hvidt skæg og med briller, og den 80-årige mand var iført en sort og mellemlang skindjakke og et par sorte joggingbukser, da han forlod sit hjem i går eftermiddag. Politiet oplyser, at han går i et par Ecco-sandaler uden strømper på.

Foto: Politiet

Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger om, hvor Jørgen Birkerod Hinke er.

via Listen To News