Politiet bekræfter over for Newspaq, at en kvinde er fundet dræbt på Gammelmosevej i Bagsværd nord for København. Der er angiveligt tale om et drab.
Den formodede gerningsmand, som ringede og meldte sig selv, er stadig på fri fod.
Han ringede lidt før klokken ni i morges til Vestegnens politi og anmeldte et mord. Det usædvanlige var, at han ringede og fortalte, at han selv havde begået drabet.
Han fortalte, at han havde slået en kvinde ihjel klokken 03.00 i nat på adressen Gammelmosevej i Bagsværd nord for København.
Politiet er talstærkt tilstede men vil endnu ikke gå i detaljer om sagen. Dog har de bekræftet overfor Newspaq, at kvinden er fundet død i villalejligheden.
Manden er ikke i politiets varetægt endnu, da han er forsvundet.
Politiet har afspærret området og arbejder lige nu på højtryk for at finde manden.
Newspaq følger sagen løbende.