Så kom regeringen med en rokade, en politik og en spareplan - i den rækkefølge. Er den logisk?

Nej. Det logiske havde været at definere politikken - inklusive besparelserne - og så sætte navnene på bagefter.

Men hele forløbet bærer præg af, at V og K har været rygende uenige, og at magtbalancen er rykket internt i regeringen. Under Anders Fogh Rasmussen var der også uenigheder - men da var der ingen tvivl om, hvem der bestemte.

Sådan er det ikke mere. Forholdet mellem Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen er mere jævnbyrdigt, og derfor kan Løkke ikke bare tromle frem, som Fogh kunne.

Hvad er det så for et program, regeringen har fremlagt?

Det er et luftigt program, der stammer fra Lars Løkkes tale til Venstres landsmøde i 2009. Her gav han sine ti bud på Danmark anno 2020 - nu er de så gjort til regeringspolitik med enkelte justeringer og selvfølgelig i udbygget form.

Var der noget nyt?

Det var ikke overvældende. Et af de store slagnumre bliver at lette det administrative bøvl og det er, ligesom om, vi har hørt det før. Kampen mod bureaukratiet gik på to ben allerede under Schlüter-regeringerne i 80'erne og var det lille, nu døde, parti CD's slagsang under Nyrup-regeringerne i 90'erne. Da Fogh kom til i 2001, satte han sin 'administrative' kamp ind mod råd og nævn.

Nu spilles melodien så igen.

En anden genganger er øgede afgifter på sprut og smøger. Regeringen har, ansporet af Dansk Folkeparti, tidligere gjort det billigere, men nu skal det igen være dyrere.

Men der var selvfølgelige nyheder.

Hvilke?

Der skal laves en læsefond til projekter i skolerne. Pengene skal komme fra overskuddet fra bankpakkerne, og hvert år skal der lægges 150 mio. kr. over i læsefonden. Så skal det være billigere at køre el-bil - og dyrere at køre benzin eller dieselbil. En tredje nyhed er, at magistratsstyret skal afskaffes i de store byer, København, Århus, Aalborg og Odense.

Og så kommer der en førtidspensionsreform. Regeringen har allerede annonceret en indsats mod, at helt unge kommer på pension - men det er alle aldersgrupper, der ses på. Der er endnu ikke noget konkret på reformen, men den skal ikke lette adgangen til at få pension. Der står helt klart i 2020-planen, at målet er at færre får pension.

Regeringen kom også med sit konvergensprogram - hvad er det i øvrigt?

Det er det, der skal sikre, at Danmark opfylder kravene for at være med i EU's euro-samarbejde. Og her var der ikke tale om varme drømme, men om offentlige besparelser i milliard-klassen. Vi er mere ovre i kategorien mareridt og modsat drømmene om at blive de rigeste, der først skal opfyldes om ti år, skal besparelserne falde inden for de næste tre år.

Hvor kommer det til at gøre ondt?

På den offentlige sektor over en bred kam. Der er endnu ikke sat kroner og ører på besparelserne - men de første indikationer vil komme til sommer, når regeringen og kommunerne skal forhandle kommuneaftale. Her vil finansminister Claus Hjort Frederiksen være endnu mere fedtet end han plejer at være.

Næste gang, vi kan se det, er, når han fremlægger sin finanslov til august og endelig i november, når finansloven bliver vedtaget.