- Der er sket et skred.
Sådan lyder det nu fra en juraprofessor, der forsker i sociale rettigheder.
Hun kritiserer Ankestyrelsen for at have bevæget sig fra at være borgervenlig til myndighedsvenlig.
LÆS OGSÅ: Vupti! Ankestyrelsen gør ulovlige sager lovlige
Ankestyrelsen er øverste myndighed i sager, hvor borgere klager over kommunale afgørelser inden for det sociale område. Ekspertens kritik går på afgørelser, der handler om, at den ene halvdel af et kærestepar skal forsørge den anden, fordi vedkommende er arbejdsløs.
Den type sager har der nemlig været stor forskelsbehandling i fra kommune til kommune.
- Konsekvensen af Ankestyrelsens praksis er, at kommunerne ikke motiveres til at overholde loven. Som det er nu, kan kommunerne træffe ugyldige afgørelser i et væk uden at blive straffet for det, siger Kirsten Ketscher, der er professor ved Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Så stor blev regningen for kommunalt koks: 51 mio. retur til kærestepar
Hun vurderer, at kommuner - med Ankestyrelsens såkaldte principafgørelser i hånden - har en undskyldning for ikke at efterbetale kontanthjælp til par, hvis afgørelser ifølge hende er ugyldige.
- Det er stødende for borgernes retssikkerhed, siger juraprofessor Kirsten Ketscher.
Ekspert: Kærester skal være kærester
Balladen om fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende begyndte allerede, før reglerne trådte i kraft i 2014. Mange par nægtede at forsørge hinanden i tilfælde af arbejdsløshed, fordi de ikke havde fælles økonomi.
Men det kom de til. Alle partier i Folketinget minus Enhedslisten stod bag kontanthjælpsreformen og dermed de kontroversielle regler.
Kommunerne har dog lige siden haft store problemer med at fortolke og forvalte reglerne. Resultatet har været grove og til tider systematiske fejl i den type afgørelser. For eksempel er langt fra alle borgere blevet partshørt.
LÆS OGSÅ: Råd for udsatte: Helt uholdbar forskelsbehandling
Ifølge juraprofessoren er en partshøring noget helt grundlæggende i kommunernes behandling af den type sager.
- Det er vigtigt at partshøre begge parter. Selvom de har skrevet under på, at de er samlevende, kan de have misforstået noget. Gensidig forsørgelsespligt er et stort indgreb i borgernes privatøkonomi, og derfor skal kommunerne være helt sikre på, at de samlevende rent faktisk har et ægteskabslignende forhold, siger juraprofessor Kirsten Ketscher.
LÆS OGSÅ: Grotesk med grotesk på? Se kreative kommunale svar om kærestepenge
Ankestyrelsen har siden august 2014 udsendt to principafgørelser, der har betydning for kommunernes praksis i sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Ifølge Kirsten Ketscher viser særligt den seneste principafgørelse, der gælder fra begyndelsen af juli, at Ankestyrelsen bevæger sig i den forkerte retning.
- Ankestyrelsen siger for eksempel, at det ikke er så vigtigt, at kommunerne partshører kærestepar længere. På den måde laver styrelsen en kattelem, som kommunerne kan smyge sig udad. Den får de ikke ros for af mig, siger hun.
Rabat frem for straf
Kirsten Ketscher mener, at Ankestyrelsen behandler borgernes klager på en gammeldags måde.
LÆS OGSÅ: Søren om kærestepenge: Vi har ikke bollet siden Prinsesse Diana døde
Hun mener, at de burde bruge en "new school" tankegang, hvor borgerne og borgernes retssikkerhed er i centrum. I stedet bruger de en "old school" tankegang, der handler om, at myndighederne altid har ret, lyder det fra juraprofessoren.
- Det er en arv fra enevældens tid, hvor monarkens myndigheder var ufejlbarlige. Hvis borgerne til gengæld gjorde noget forkert, blev de straffet for det. I dag lader det også til, at borgerne betaler regningen, mens Ankestyrelsen giver kommunerne en form for straf-rabat, selvom de bryder loven, siger Kirsten Ketscher.
LÆS OGSÅ: Sandra får ret om kærestepenge: Har kostet mine børn dyrt
Ankestyrelsen har ingen kommentarer til juraprofessorens kritik.