Selvom landets kommuner har lavet fejl for mindst 51,4 millioner kroner i sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, er det ingen selvfølge, at de berørte par kan få rettet op på fejlene. For deres klager kommer for sent, lyder det fra Ankestyrelsen.
Kommunerne har været tvunget til at efterbetale trukken kontanthjælp, fordi deres afgørelser har vist sig at være så smækfulde af fejl, at de var ugyldige.
Men det er langt fra alle kommuner, der har efterbetalt. Og det er langt fra alle berørte borgere i de kommuner, der er begyndt at efterbetale, som får en bid af kagen.
LÆS OGSÅ: "Det lugter af, at man synes, at det er blevet for stort og for pinligt"
Og hvis de klager til Ankestyrelsen, er der en relativ stor chance for, at deres klage bliver afvist.
- Det lugter af, at man synes, at det er blevet for stort og for pinligt. Derfor forsøger man at lægge låg på. Ankestyrelsen er sat i verden for at beskytte borgernes retssikkerhed, men det ser ud som om, at styrelsen her beskytter systemet - ikke borgerne, siger Finn Sørensen, der er arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.
Han mener, at beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) må gå ind i sagen hurtigst muligt.
Ekspert: Uvidenhed er ingen undskyldning
Avisen.dk har gennemgået 77 svar, som landets kommuner har fået besked på at indsende til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Gennemgangen viser blandt andet, at fem klagesager fra Faxe Kommune er blevet afvist af Ankestyrelsen. Begrundelsen er, at klagefristen er overskredet.
Ti sager fra Aarhus Kommune ligger nu til behandling i Ankestyrelsen. Også her er klagefristen overskredet, så de risikerer med andre ord at blive afvist.
LÆS OGSÅ: Så stor blev regningen for kommunalt koks: 51,4 mio. retur til kærestepar
Lolland er en af de 21 kommuner, der ikke har svaret STAR. Men lederen af det lokale ydelseskontor oplyser, at kommunen har fået seks klagesager retur, fordi borgerne har været for sent ude.
Borgere skal nemlig klage til Ankestyrelsen inden for fire uger, og det gør ingen forskel, at der har hersket stor forvirring i kommunerne i forhold til at fortolke reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende.
Klagefrister
Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Styrelseschefen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil.
Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kilde: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
UDVID 
En ekspert vurderer, at det ser sort ud for de borgere, der for sent er blevet klar over, at der i flere kommuner er sket systematiske fejl.
- Som borger er du ikke undskyldt, fordi du ikke kender juraen. At myndighederne har været i tvivl om juraen og forvaltningen, hjælper dig ikke, når du klager. Ankestyrelsen har ret til at afvise klager med henvisning til, at klagefristen er overskredet, forklarer Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
EL: Urimeligt, at borgere skal være klogere end kommuner
De omdiskuterede regler om gensidig forsørgelsespligt for samlevende trådte i kraft i 2014. Mange borgere fik derfor en afgørelse i begyndelsen af året.
Problemet for mange borgere var, at STAR og Kommunernes Landsforening (KL) først udsendte henholdsvis et cirkulære og en redegørelse i marts 2015, der skar reglerne ud i pap.
LÆS OGSÅ: Grotesk med grotesk på? Se kreative kommunale svar om kærestepenge
Indtil da var mange kommuner i tvivl om, hvad der var op og ned i sager om gensidig forsørgelse. Det samme var borgerne. De fleste begyndte først at klage, da Avisen.dk satte fokus på problemet i begyndelse af 2015.
- Samfundet kan ikke forlange, at borgerne kender til systematiske fejl, som der er tale om i mange tilfælde. Det er urimeligt, at Ankestyrelsen afviser klager, fordi de er for sent på den. Det her er en skandale af dimensioner, og derfor vil det være rimeligt, at styrelsen behandler alle klager, siger arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen fra Enhedslisten.
- Hvis du er på kontanthjælp, har du typisk mange andre problemer end arbejdsløshed, uddyber han.
Ekspert: Der kan være en vej ud
Der kan dog være en kattelem for borgere, der ikke har klaget til tiden, vurderer Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.
- Hvis der kommer en væsentlig ny praksis, har kommunerne pligt til at genoptage sager. Jeg vil ikke afvise, at det i det her tilfælde betyder pligt til genoptagelse. Og hvis kommunen genoptager din sag, så får du en ny afgørelse og dermed en ny klagefrist på fire uger, siger han.
LÆS OGSÅ: Sandra får ret om kærestepenge: Har kostet mine børn dyrt
Der er kommet flere såkaldte principafgørelser fra Ankestyrelsen siden august 2014, der gradvist har ændret praksis. Principafgørelserne forklarer kommunerne, hvad de skal gøre i sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende.
Og det er dem, klagerne skal henvise til, hvis de vil gøre sig håb om en ny chance for at klage.
Styrelse: Kun særlige grunde tæller
Ankestyrelsen selv mener ikke, at omfanget af problemet har noget at sige i forhold til at behandle klager, der er formuleret senere end fire uger efter afgørelsen.
"Ankestyrelsen kan kun se bort fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der er særlige grunde til det. Det kan for eksempel være, hvis klager har været syg eller bortrejst, men det vil altid være en konkret vurdering i hver enkelt sag," skriver kontorchef Lone Birgitte Christensen til Avisen.dk.
Det er med andre ord styrelsens sagsbehandlere, der skønner om det enkelte tilfælde er særligt nok.
"Ankestyrelsen kan undtagelsesvis se bort fra fristen, hvis borgeren ikke har haft mulighed for at klage. Det kan for eksempel være, hvis kommunens afgørelse ikke har indeholdt en klagevejledning, eller Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen er åbenbar urigtig. Det vil dog altid være en konkret vurdering," skriver hun til Avisen.dk.