Mulighederne er mange, hvis du tager en erhvervsuddannelse.
Det er budskabet i de kampagner, der forsøger at få flere unge til at blive faglærte i stedet for at gå den slagne vej og blive studenter.
Men at man ligefrem skulle springe ud som selvstændig håndværksmester halvvejs i læretiden ville de fleste nok tro var uden for mulighedernes rækkevidde.
Det var ikke desto mindre det, den 23-årige møbelsnedker Thomas Rørvang fra Vejle gjorde. På papiret kan det slet ikke lade sig gøre for en lærling at etablere sig som selvstændig, men han lod forældrene være 'stråmænd' og ansatte så sin faglærer fra erhvervsskolen som mester på virksomheden, så han kunne få den praktik, han skulle have, og fuldføre sin uddannelse.
En drøm
Det kunne bare ikke gå hurtigt nok med at blive sin egen herre.
- Jeg har altid drømt om at blive selvstændig og herre over mig selv. Den drøm tror jeg, at de fleste har. Det kan godt være, det gik hurtigere, end jeg egentlig selv regnede med. Men det er fordi, jeg godt kan lide udfordringer. Og det er i høj grad en udfordring at blive selvstændig.
Udfordringen ligger ikke mindst i arbejdstiden. Thomas Rørvang har besluttet sig for ikke at holde tal på sine arbejdstimer og bare indstillet sig på, at hans arbejde i et eller andet omfang beslaglægger alle hans vågne timer.
- Jeg lever godt af det, men det kræver også, at der bliver lagt arbejde i det. Jeg har ikke timer på, hvor meget jeg arbejder og har heller ikke lyst til at regne på det. Jeg ved, jeg ville blive forskrækket over det. Det kører jo rundt i hovedet hele tiden. Men det er jo et hjertebarn – noget, du har skabt. Du får så meget følelse med det, forklarer den unge møbelsnedker.
Vokseværk
I dag er det et par år siden, han fuldførte sin møbelsnedkeruddannelse, og hans firma, Rørvang Furniture, er vokset til fire ansatte i produktionen og et par kontoransatte. I øjeblikket leder Thomas Rørvang efter et større værksted, og han ville ikke have noget imod, at der blev ansat yderligere et par mand, og at firmaet voksede.
Men hans primære ambition er tilfredse kunder, forsikrer møbelsnedkeren, der som lærling vandt DM i skills to år i træk.
- Den største fornøjelse er at se folk blive glade for éns arbejde og sætte pris på det, man laver. At udrette noget, som folk har stående i deres hjem – det synes jeg er stort, siger Thomas Rørvang.
Godt hjulpet på vej
Han underkender ikke sine forældres betydning for, at det er gået ham, som det er gået. Faderen var eksportchef i et større træfirma og udstyrede ham med en svaghed for træ, og moderen var erhvervsrådgiver i Sydbank og kunne hjælpe ham med at komme godt i gang med firmaet.
Men det er også en familiebaggrund, der egentlig peger mere i retning af gymnasiet end den erhvervsskole, han tog på. I første omgang på tømrerlinjen, indtil han fandt ud af, at han var mere til detaljer og i øvrigt led af højdeskræk. En studenterhue har imidlertid aldrig været noget, Thomas Rørvang har stræbt efter.
- Det er kedeligt i længden at sidde på en skolebænk. Jeg har aldrig været særlig boglig. Nogle vil sige, at jeg har ADHD. Jeg kan i hvert fald ikke sidde stille – der skal ske noget hele tiden. Og så er jeg kreativ og kan godt lide at bruge mine hænder, begrunder han sit valg af levevej.
Andenrangs
Valget har imidlertid gjort ham opmærksom på, hvor ringe anseelse erhvervsuddannelser og håndværksfag har i store dele af befolkningen.
- Erhvervsskoler har haft ry for at tage de andensorterede børn. Det har jeg selv følt. ’Nå, så du kommer fra en erhvervsskole. Underforstået: Det er det nemme valg, hvor alle kan være med. Modsat gymnasiet, som går for at være mere udfordrende. Men det er jo, som man tager det og griber det an, mener han.
Desværre har Thomas Rørvang også haft oplevelser, der er med til at cementere billedet af erhvervsuddannelser som noget andenrangs.
- Der er jo en del, der kommer på erhvervsskole og bare er der. Det er superærgerligt, for det er med til at give folk et andet og forkert billede af, hvad en erhvervsuddannelse er, mener han.
Familerne skal bearbejdes
Om få år vil der være kæmpe mangel på faglærte, fordi unge i alt for stor udstrækning fravælger erhvervsuddannelserne til fordel for gymnasiet, som Ugebrevet A4 skriver om torsdag.
Hvis man vil undgå den katastrofe, er man nødt til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og ikke mindst have fat i de forældre, som ofte har det afgørende ord, når unges fremtid skal planlægges, mener Thomas Rørvang.
- Skills-konkurrencerne har været kæmpe tilløbsstykker og fungeret fint. Jeg tror, de har ændret en del. Men jeg tror også, at man skal helt ud i familierne og bearbejde holdningen til håndværkere, så erhvervsuddannelser ikke forbliver valgmulighed nummer to, siger han.