Udflytning af statsjob: Ansatte må vinke farvel til rettigheder
Moderniseringsstyrelsen har i en ny vejledning forringet rettighederne for de ansatte, der vælger at takke nej til at flytte med deres arbejdsplads til provinsen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V og erhvervs og vækstmininister Troels Lund Poulsen (V)  præsenterede på et pressemøde regeringens plan om udflytning af omkring 3900 statslige arbejdspladser fra København.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V og erhvervs og vækstmininister Troels Lund Poulsen (V)  præsenterede på et pressemøde regeringens plan om udflytning af omkring 3900 statslige arbejdspladser fra København. Foto: Scanpix


De statsansatte, hvis arbejdspladser flytter til provinsen, må vinke farvel til en stribe rettigheder, hvis de siger nej tak til at flytte med.

Moderniseringsstyrelsen har nemlig fjernet og forringet flere rettigheder med en ny vejledning til de styrelser, der skal flytte, skriver Politiken. Det gælder blandt andet de ansattes opsigelsesvarsler og muligheder for økonomisk kompensation, der med vejledningen bliver forringet.

I vejledningen står der, at hvis de udflyttede arbejdspladser vurderer, at flytningen af en person ikke vil føre til en væsentlig forandring af vedkommendes job, er det ikke "en afgørelse i forvaltningslovens forstand".

Det er på kant med loven, vurderer jurist Bente Hagelund, der er ekspert i forvaltningsret og rektor på Folkeuniversitetet i København

- Jeg synes, det er problematisk. Vi har en lovgivning for at sikre, at i alle tilfælde, hvor der bliver truffet en afgørelse, får borgeren nogle rettigheder. Så Moderniseringsstyrelsen kan ikke bare bestemme, at det ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, siger hun til Politiken.

Hun mener, at de ansatte har krav på forvaltningslovens rettigheder, så de kan føre en ordentlig sag, hvis de er utilfredse med deres flytning.

Bekymrede fagforeninger

Både hos HK og ingeniørforeningen IDA er man bekymret for sine medlemmer.

Hos sidstnævnte undrer man sig over, at den nye vejledning står i direkte kontrast til den tidligere fra 2002. Her blev det som udgangspunkt altid set som en væsentlig stillingsændring, hvis éns arbejdsplads blev flyttet langt væk. Sagde man nej til at flytte med blev man derfor opsagt i stedet for at måtte gå selv og fik dermed en længere opsigelse og ofte også økonomisk kompensation med i købet.

- Juridisk er det for os at se noget vås. Det kan godt være, at medarbejderne vidste, der var en potentiel mulighed for at blive flyttet, men det ændrer ikke på, at det er en væsentlig stillingsændring. Og det er der også retspraksis, der siger: Hvis der er en væsentligt forøget daglig transport, er det en væsentlig stillingsændring uanset hvad, siger juridisk rådgiver i IDA Thomas Bregnegaard til Politiken.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.