Tømrer: Løkkes Ryanair-tur afslører hans våde drøm
Statsministerens rejse med det udskældte flyselskab hænger sammen med hans drøm om at presse lønnen i Danmark ned, skriver ung tømrer.
Da statsministeren valgte at tøffe på ferie i et Ryanair-fly, vakte det forargelse og kritik fra flere sider. Med god grund, mener manden på billedet, tømrer Daniel Skovhus.
Da statsministeren valgte at tøffe på ferie i et Ryanair-fly, vakte det forargelse og kritik fra flere sider. Med god grund, mener manden på billedet, tømrer Daniel Skovhus. Foto: 3F.dk


Det handler ikke bare om en knap så heldig flybooking i en privat ferie, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for nyligt satte sig ind i et Ryanairfly og smuttede sydpå under højlydt kritik.

Det billige flyselskab, der er kendt for dårlig løn og arbejdsforhold, er nemlig Venstres og arbejdsgivernes våde drøm, påpeger Daniel Skovhus i et debatindlæg i Politiken.

Drømmen om at mase danskernes lønninger ned er også det motiv, som ligger bag både kontanthjælpsloftet og bestræbelserne på at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, advarer den unge tømrer, som er formand for tømrer-snedkernes brancheklub i fagforbundet 3F.

"Imens ekskluderes flere hundrede tusinde borgere fra det ordinære arbejdsmarked. Tempo og krav er skruet så højt op, at vi fortsætter med at sætte rekord i stresssygemeldinger. Her kunne der måske være behov for en trepartsforhandling for at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats og skabe nye ordninger, så vi kan fastholde flere på det ordinære arbejdsmarked og gribe ind over for ødelæggende arbejdsforhold.

Det ville spare samfundet for store summer. Men nej, det er vigtigere at sætte turbo på indslusning af lavtlønsvillige flygtninge end at fastholde nedslidte danskere,"skriver Daniel Skovhus blandt andet i debatindlægget.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.