Thorning vil bringe Hedegaard-sag for EU
Et Tyrkiet, der ikke udleverer en mistænkt statsborger, er et andet end det, statsministeren vil have med i EU
Helle Thorning-Schmidt ønsker ikke et Tyrkiet med i EU, som ikke har styr på dets retspolitik.
Helle Thorning-Schmidt ønsker ikke et Tyrkiet med i EU, som ikke har styr på dets retspolitik. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil ikke tage Hedegaard-sagen op i forbindelse med denne uges topmøde i EU. Men hun understreger torsdag ved ankomsten til mødet i Bruxelles, at sagen vil blive taget op i EU-regi senere i år.

- Det er ikke en sag, jeg tager op på mødet i dag. Det har slet ikke noget med mødets indhold at gøre, så det ville virke meget besynderligt, siger statsministeren.

Men hun bakker op om den besked, udenrigsminister Martin Lidegaard (R) tidligere torsdag har givet til Udenrigspolitisk Nævn om, at løsladelsen af den mand, der mistænkes for at have prøvet at skyde islamkritikeren Lars Hedegaard, vil blive taget op i EU-regi.

- Vi vil rejse den i Europarådet. Og når vi skal til at diskutere tyrkisk medlemskab af EU - det er noget, man diskuterer løbende - så vil vi også gøre opmærksom på, at det her tæller i den forkerte retning.

- Vi har hele tiden sagt, at vi på sigt ønsker, at Tyrkiet skal med i EU. Men når det er sagt, kan man ikke sige andet end, at det er et andet Tyrkiet, vi snakker om.

- Det er et Tyrkiet, hvor der er mere styr på retspolitikken. Og herunder en sag som denne her. Når et land beder om udlevering af en mistænkt person, så skal vedkommende udleveres, siger Helle Thorning på vej ind til topmødet.

Tyrkiet er et af i øjeblikket syv lande, der sidder i venteværelset til EU-medlemskabet.

EU-Kommissionen kom for to uger siden med sin årlige vurdering af alle landenes situation.

Der var flere løftede pegefingre til Tyrkiet, blandt andet på grund af den tyrkiske regerings kortvarige forbud mod det sociale medie Twitter tidligere i år.

I rapporten nævnes også bekymringer over lovindgreb mod domstolenes uafhængighed, omfattende rokader og fyringer af dommere og offentlige anklagere, anholdelse af et stort antal politibetjente og de brede forbud mod sociale medier.

Udvidelseskommissær Stefan Füle argumenterede for, at bekymringerne ikke skal betyde, at man lukker ned for tilnærmelserne til Tyrkiet. Snarere at EU skal tage hul på det kapitel i medlemsforhandlingerne, der handler netop om retsstaten og ytringsfrihed.

Tyrkiet har forsøgt at komme med i EU i 27 år, og der er formelt åbnet 14 af de 35 kapitler, der skal forhandles på plads inden et eventuelt medlemskab.

Beslutningen om, hvorvidt der skal åbnes nye forhandlingskapitler med Tyrkiet, skal træffes på næste EU-topmøde 18.-19. december.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.