Hvis Socialdemokratierne i Europa vil op til overfladen igen, må partierne formulere svar på folks bekymringer for arbejdskraftens frie bevægelighed, for frihandel og for de fremmede.
Det mener Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets grand old man, der har viet sit politiske liv til en socialdemokratisk bevægelse, der lige nu lider mange steder i Europa.
- Vi er slået tilbage. Socialdemokratierne har ikke kunnet levere et virkningsfuldt bud på, hvordan den sociale sikkerhed og jobsikkerheden kunne bevares i en verden, hvor utryghed, stigende ulighed og frygt for terror fylder meget. Reaktionen har været, at folk har vendt sig til helt andre bevægelser, siger han.
Jeg er uforbederlig optimist, men man skal have lange briller på for at bevare den.
Den 70-årige Mogens Lykketoft er vendt hjem til Christiansborg efter halvandet år som formand for FN’s generalforsamling i New York. Og Christiansborg er vitterlig hans andet hjem. Han har været valgt til Folketinget siden 1981, og i løbet af de 35 års politiske karriere har han blandt andet været skatte-, finans- og udenrigsminister, formand for Socialdemokratiet og formand for Folketinget.
Ind til grundstoffet
Det legendariske fipskæg er grånet. Han genopstiller ikke ved næste folketingsvalg og har tænkt sig at bruge tiden frem til valget på at tale klima og bæredygtighed og ikke mindst inspirere til en socialdemokratisk debat, der skal få bevægelsen ud af det, som han betegner som en ide-krise.
- De europæiske, nordiske og også det danske socialdemokrati burde opbygge deres valgprogrammer over FN’s mål for bæredygtig udvikling. De mål rummer alt for en bæredygtig og sympatisk fremtid, som er socialdemokratisk grundstof. Alt hvad jeg kan gøre i den retning, vil jeg gerne bidrage med, siger han.
Mogens Lykketoft fremhæver, at bekæmpelse af klimaforandringer, udryddelse af fattigdom og større lighed er en del af FN’s mål for en bæredygtig verden.
Nationalstaten er ikke løsningen
- Problemet i dagens Europa og USA er jo, at frygten for globalisering, for folkevandringer, for klimaforandringer, terror, frygten for alt muligt har vundet over forståelsen af, at der ikke er et eneste af de problemer, der kan løses indenfor nationalstaten. De kræver alle sammen europæisk og internationalt samarbejde.
Som internationalist og socialdemokrat gør det ondt på Mogens Lykketoft at se, at folk mange steder vender sig mod både internationalt samarbejde og de socialdemokratiske svar.
- Mange steder går vi tilbage. Hvorfor? Fordi vi stadig lider under finanskrisens efterdønninger, og fordi der er røget flere ufaglærte job, end vi troede, på grund af arbejdskraftens frie bevægelighed. Alt det har bidraget til frygten for det fremmede og de fremmede, fastslår han.
Grænser for antal flygtninge
Han er især frustreret over, at terroren blandes sammen med muslimer og skaber vrangforestillinger og fjendebilleder.
- Vi må jo være dem, der står op foran andre og forsvarer, at der er behov for væsentlige genopretninger af velfærdsstaten og også i forhold til dem, der foretrækker det nationalistiske og fremmedfjendske. Det handler om mange ting, men det er indlysende, at der også er grænser for, hvor mange flygtninge og indvandrere vi kan modtage, siger han.
Fagbevægelsen kan gøre utrolig meget for at kæmpe frygten for unfair konkurrence på arbejdsmarkedet ved at bøffe indsatsen mod social dumping.
Mogens Lykketoft mener ikke, at Danmark – og heller ikke Socialdemokratiet – skal åbne portene og lade flygtninge strømme ind over grænserne, fordi det vil skabe store problemer med integration. Men så meget desto større er behovet for at bruge milliarder på humanitært arbejde i nærområderne, understreger han.
Ny bog om FN-tjenesten
Sammen med sin kone Mette Holm har Mogens Lykketoft netop udsendt bogen 'I verdens tjeneste', der blandt andet handler om globale udfordringer.
Både ved læsning af bogen og i interviewet er der ingen tvivl om, at han er dybt bekymret for verdens skæve gang. Brexit. Trump. Le Pen. Tyrkiet. Berlin. Putin. Aleppo. Populisme. Terror. Klimaforandringer. Fremmedfrygt.
- Jeg er uforbederlig optimist, men man skal have lange briller på for at bevare den, konstaterer han.
Aktivistisk civilsamfund
Manden, der har brugt over halvdelen af sit liv på politik, sætter nu sin lid til, at det er civilsamfundet, der skal være drivkraft i at tøjle højrepopulismen og få kloden på ret kurs igen.
- Mit år i FN har lært mig, at drivkraften, at de rigtige forandringer i verden, ofte kommer fra andre steder end regeringer. Rigtig mange regeringer, også den danske, hinker langt bagud i forståelsen af, hvad der skal til for at løse problemerne, fastslår han og lovpriser det, som han kalder et aktivistisk civilsamfund.
- De progressive kræfter, der forandrer verden, er ofte en kombination af engagerede mennesker i civilsamfundet, i organisationer og erhvervslivet. Rigtig mange ledere i erhvervslivet kan godt se, at den bæredygtige verden også er den bedste business på sigt. Alle de progressive kræfter skal vi alliere os med. Det er byer, delstater, virksomheder og civilsamfund, der går foran i disse år, siger Lykketoft.
Bøf indsatsen mod social dumping
Fagbevægelsen er også en central del af civilsamfundet, og kan spille en stærk rolle for at dæmme op for populisme og kaos, pointerer Mogens Lykketoft.
- Fagbevægelsen herhjemme kan gøre utrolig meget for at bekæmpe frygten for unfair konkurrence på arbejdsmarkedet ved at bøffe indsatsen mod social dumping. Fagforeninger kan sikre, at danske overenskomster håndhæves effektivt, siger han.
Det bliver en hovedopgave for Socialdemokratierne og fagbevægelsen, også på tværs af grænserne i Europa, at gøre noget overbevisende for at dæmpe bekymringen for løntrykkeri fra østeuropæiske arbejdstagere.
Lyspunkter i Østrig og Norge
- Der er en stor portion håb om, at den aggressive antiglobaliseringsbølge kan toppe. Der er små lyspunkter, blandt andet var præsidentvalget i Østrig en pil i den rigtige retning, siger han og henviser til, at kandidaten fra det højreorienterede og fremmedfjendske frihedsparti ikke lykkedes med at vinde præsidentposten.
Et andet lyspunkt er Norge, fremfører han. Her sætter det norske Arbejderparti lige nu Europarekord ved at have en tilslutning på cirka 38 procent af vælgerne i meningsmålingerne. Samtidig fremfører Mogens Lykketoft, at det danske Socialdemokrati også ligger over valgresultatet i meningsmålingerne.
Fælles nordisk platform
De nordiske broderpartier og fagbevægelsen har allerede et formaliseret samarbejde i organisationen SAMAK, og Mogens Lykketoft er optaget af at bruge det som springbræt til at få mere international indflydelse.
- Vi skal finde en fælles platform i de nordiske socialdemokratier for at bekæmpe ulighed, redde klimaet og handle internationalt. Vi kan støtte hinanden i at finde svar på krisen, fastslår han.