Thomas Evers Poulsen afviser: Kæresten er ikke en bad boy
Han er ikke kun 13 år yngre end Vild med dans vinderen, han er også fyldt med tatoveringer, men det betyder ikke, at han er en slem fyr, påpeger Thomas Evers Poulsen om sin ny kærlighed.
Danseren Thomas Evers Poulsen har fået ny kæreste, som er noget anderledes end ham selv. 
Danseren Thomas Evers Poulsen har fået ny kæreste, som er noget anderledes end ham selv.  FOTO: Scanpix


Danseren Thomas Evers Poulsen er forelsket til op over begge ører i en ung fyr, der studerer på CBS.

De er hinandens modsætninger i deres udtryk. Thomas er en svigermors drøm med pænt hår og ordentligt tøj, og den ny kæreste har kroppen fuld af tatoveringer.

Men det gør ham altså ikke til en slem fyr, siger Thomas Evers Poulsen til HER&NU om sin 24-årige nye kæreste, Sæthór Kristjánsson.

Thomas skal også have tatovering

Faktisk har den 37-årige danser selv en lille tatovering, så han er på ingen måde helt uerfaren på det punkt, selvom der er stor forskel på hans ene og de mange, som kæresten har:

Han er meget tatoveret. Jeg har kun én. Men jeg skal have lavet en mere. I 2005 fik jeg lavet en tatovering på foden, hvor der står "05", fordi jeg vandt "Vild med dans". Nu skal jeg have lavet en, hvor der står "15", siger han til HER&NU.

Danseren fortæller, at han er ret vild med kærestens tatoveringer, og at de endnu ikke er flyttet sammen. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.