Af Jesper Grunwald
SE ALLE BLOGINDLÆG
Taxamanden: Hvorfor knalder Distortion med Uber?

Som mange fra provinsen elsker jeg København.

Der er både noget provinsielt og international storbykultur over Danmarks Hovedstad. Det første mærker man mest til, når man sammenligner sydover. Det andet ses bedst i København som en storby i Skandinavien. 

IKKE MINDST DISTORTION-FESTIVALLEN her i foråret tegner byen i internationale streger. DISTORTION er en gade-musikfestival, der dels udspringer af den elektroniske musik og dels har dette autonome præg af at indtage byens gade- og natteliv. 

I bedste danske, reformistiske tradition tager man toppen af konflikten mellem rådhusets og gadens parlament – ved at samarbejde. Nogle aftener holdes biler, busser og taxier udenfor dele af byen i nogle. Og så er der gang i gaden i ordets egentlige betydning. 

DETTE KULTURELLE UNGDOMSOPRØR kom til Danmark med en fransk initiativmand, Thomas Fleurquin, i 1998. Og fuldt hurra for det. Selv er jeg gammel nok til at have nydt godt af en anden fransk inspiration – ungdomsoprøret, som startede i Paris i maj måned for – om et par år – 50 år siden. Demokratisk og kulturelt skylder Danmark den globale verden og ikke mindst den franske – rigtig meget.

Så jeg er stolt af at have reklameret for DISTORTION overfor især mine yngre kunder i forårsmånederne: ”Du kan opleve frihed og den nye elektroniske musikkultur i København – uden de stressede stemninger mellem ungdom og politi, som ofte kendetegner de alternative kulturer i f.eks. Berlin og Paris.” 

ER DET HISTORIELØSHED eller almindelig pengegriskhed, der får denne stor-festival til at samarbejde med den virkelige storkapital i milliardklassen forklædt som den dydige ”deleøkonomi” i det app-introducerede taxi-koncept Uber?

Der er i hvert fald tale om det sidste. Koncerner har det med at vokse i sig selv – og bort fra rødderne. Men der er styr på det. Først i april – inden årets DISTORTION, kommer organisationen og lederen på gaden med en af disse nyheder, der er en del af finansieringen af ”den gratis festival”:

Ifølge Berlingske fra den 5.april:

"Hvis ikke vi sælger gadearmbånd for en million kroner, ellers lukker vi en eller to af gadefesterne (DISTORTION består af 3 gadefester i tre københavnske bydele – tre dage i træk!). Eller også skal vi indhegne festerne og tage betaling”. 

GADEFESTEN I KØBENHAVN er blevet en velsmurt virksomhed, hvor man den ene dage truer med lukning af dele af festen – og den næste indgår et partnersamarbejde med Uber, en app-basseret, global milliardforretning i individuel persontransport. Reelt en piratvirksomhed i en traditionelt reguleret taxiverden. Formelt iklædt den fårede forklædning i form af begrebet ”deleøkonomi”. Noget med, at vi slår bildørene op for folk i byen, når vi nu selv er ude at køre.

I virkelighedens verden, er der tale om fritidsarbejde – oftest uden skattebetaling. I hvert fald løndumping, fordi Uber-chauffører ikke er chauffører – men partnere.  Vupti, så slap vi lige for arbejdsgiverforpligtelserne i forhold til ansættelse, sygedagpenge, ja endog uddannelse.

OG FAGFORENINGER. Nogle af de unge er åbenbart bange for begrebet solidaritet. De tror, det betyder socialisme, og de ved ikke, at det forpligtende fællesskab har rødder helt tilbage til tiden før de røde faner og Stauning for mere end halvandet århundrede siden, siger min kloge friskolelærer-kone. 

Og jeg tror, hun har ret – godt hjulpet af tidens populære ny-liberalisme, hvor du enten er sej og slås for dig selv - eller en slap gople i en rød tryghedskatedral - lydende navnet velfærdssamfund. 

FAGFORENINGSFOLK OG POLITIKERE på Københavns Rådhus er vrede over musikfestivalens dobbeltsutteri. Først får man hjælp og støtte af skatteborgerne. Og så samarbejder man med erhvervslivets digitale alkymister - med et forretningskoncept som UBER, der faktisk er under anklage i de danske retssale.

At man pisser på en branche, som årene igennem har kørt med en del af de hundredetusindvis af gæster, kan man ikke se. Ind over bymidten, når festen ebber ud og dækkene knaser over de knuste glas og flasker. Sådan er det bare med den kollektive trafiks flaskesamlere – taxichaufførerne. Vi var kærester i går. I dag har vi fundet en anden.

DISTORTION SER IKKE PROBLEMET: 

- Vi vil ikke ind i dialog med kommunen gennem medierne. Helt principielt er vi positive overfor det friske pust, som deleøkonomi kan bringe til samfundet, og vi er sikre på, at et innovativt land som Danmark kommer til at finde fornuftige måder at regulere Airbnb, Uber m.fl. i den nære fremtidlyder direktør-svaret på kritikken fra direktøren.

Det klinger ret hult, når samme Thomas Fleurquin i en informationsvideo fra den Franske Ambassade i 2012 - henslængt i en Chesterfieldsofa - i en intellektuel, mørk scenografi vurderer sit eget arbejde med DISTORTION i 4 år: 

- Vi går imod snobberiet!

- Fuck Establishment!

ENTEN ER DEN SAMFUNDSKRITISKE VINKEL GLEMT og svigtet siden 2012. Eller også er DISTORTION så meget i seng med tidsåndens individualisme, at de hører hjemme i et forretningsunivers, der bruger begrebet ”deleøkonomi” som et kapitalistisk kyskhedsbælte.

Hertil passer det jo fint, at store dele af det politiske liv fra Liberal Alliance, over Venstre, Radikale, Konservative - og sågar ind i dele af socialdemokratiet – reelt støtter UBER’s invasion af taxibranchen, inden lovgivningen reelt gør det legalt. 

SELV ER JEG MEST CHOKERET over historieløsheden langt ind i det, jeg troede var progressive miljøer, der med kultur og politik vil forandre verden og dets borgeres vilkår. Kunst. Kultur. Frihedsrettigheder. Miljøer, som vil afklæde bedrag og gold kommercialisme. Det var det, jeg troede lå bag det halvsmarte ”Fuck Establishment” og ”ned med snobberiet”. Men tidsånden i 2016 gør det muligt både at ”fucke” det etablerede samfund – og så få penge for det samtidigt.

I den gamle verden kaldte man det prostitution.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, Hvad DISTORTION får for det knald?

Om Jesper Grunwald

Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.