Tang og insekter: Disse madvarer bliver det nye skyr
For få år siden var skyr stort set ukendt, men nu er mælkeproduktet hvermandseje. Her er tre ekspertbud på, hvad der bliver det "nye" skyr.
Efter at skyr har gået sin sejrsgang, kommer eksperter og trendforskere med bud på, hvad der bliver skyrs afløser som det nye sort. Et af de bud er tang.
Efter at skyr har gået sin sejrsgang, kommer eksperter og trendforskere med bud på, hvad der bliver skyrs afløser som det nye sort. Et af de bud er tang. Foto: Www.colourbox.com/free


Det er ikke mange år siden, at det var temmelig eksotisk at finde en bøtte med skyr i supermarkedets køledisk. Det fedtfattige islandske surmælksprodukt var et "hemmeligt" storbyfænomen for særligt indviede, men i dag kender Gud over hvermand skyr.

Alene i Coops butikker findes der i dag over 40 forskellige produkter med Skyr. For tre år siden solgte Coop cirka 50 tons skyrprodukter om ugen. I dag er det tal mere end tidoblet.

Men skyr er ikke længere "det nye sort".

Salgskurven er ved at flade ud, og selv om eksperter er enige om, at skyr er kommet for at blive, så tripper andre fødevarer i kulissen med potentialet til at blive trendy som det syrlige produkt fra øen i Atlanterhavet.

Ritzau Fokus har bedt tre eksperter give deres umiddelbare bud på, hvad vi kan forvente bliver 'talk of the town' inden for mad og drikkevarer i de kommende år.

Og lad os få svesken på disken med det samme. I tilfældig rækkefølge:

Tang. Alger. Matcha-té. Knoglesuppe. Og insekter.

- Det, der virkelig kommer til at rykke i de kommende år, er fødevarer, som er rige på proteiner, mineraler og næringsstoffer - de såkaldte 'superfoods', siger underviser i Foodtrends på fødevareakademiet Suhrs Højskole, Camilla Andersen.

Begrebet 'superfood' dækker over en række råvarer, som menes at have gavnlig indvirkning på vores helbred på grund af et højt indhold af en række vigtige næringsstoffer.

Sådan er det for eksempel med tang, som kok og forfatter Mikkel Karstad, har stor fidus til i de kommende år.

Både på grund af smagen, anvendeligheden og tilgængeligheden.

- Der er enorme mængder af spiselig tang i de danske farvande. Blæretangen, for eksempel, indeholder et hav af mineraler og vitaminer. Den smager godt, og den kan bruges til forskellige ting - i salater, som chips, eller i brød. Det eneste man skal huske er, at den skal være frisk. Man må ikke tage noget af det tang, som er skyllet op på stranden, siger Mikkel Karstad.

I dag er tang ved at vinde indpas på eksklusive restauranter, men det kan sagtens bliver hvermandseje, mener Mikkel Karstad.

- For fem-syv år siden var ramsløg, havtorn og vilde bær også ukendte hos hr. og fru Jensen. Men det har ændret sig. Det samme kan ske for tang, spår han.

Den nærende tang kan passende skylles ned med matcha-té, som har gået sin sejrsgang i USA. Og i de kommende år vil den grønne japanske te også blive stor i Danmark, spår ernæringsekspert Karina Kongsted.

- Det siges, at samuraikrigerne blev skarpere, og munkene mere rolige, ved at drikke denne te, som har et ekstremt højt indhold af antioxidanter. Teen er kendt for at øge forbrændingen en smule, så den er altså også interessant i forhold til vægttab, siger Karina Kongsted.

Hun har også knoglesuppe - som lige nu trender voldsomt i New York - på sin liste over de kommende års mest hippe fødevarer.

Camilla Andersen fra Suhrs Højskole har som underviser i netop fødevaretrends fingeren på pulsen, allerede inden der for alvor er kommet et udslag.

- Jeg vil fremhæve to ting: Alger og insekter. Begge dele lyder måske lidt mystisk, men tager du for eksempel insekter, så er det jo for længst bevist, at det er utroligt sundt og næringsrigt. I USA kan man gå på insektbar, og det er blevet smart at dyrke sine egne insekter. Hold øje med det, lyder opfordringen fra Camilla Andersen.

 

Sådan anretter du tang-chips:
  • Rens tangen grundigt for sand i en skål med salt vand i.
  • Kog den eventuelt op.
  • Klip tangen i mindre stykker og vend den i olivenolie og salt.
  • Bag tangen i 20-30 min. ved 150 grader, til den er helt sprød.

 

Kilde: Mikkel Karstad

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.