HOSPITALER I KRISE
Sygeplejersken Tina: Det tager tid at heale et sygt arbejdsmiljø
Tina Hansen er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Rigshospitalet. Hun har arbejdet på afdeling 4141, hvor det psykiske arbejdsmiljø har været helt i bund.
I 2008 strejkede landets sygeplejersker, fordi de var utilfredse med blandt andet deres løn. Her ses kitler og bannere på Rigshospitalet, hvor Tina Hansen arbejder. Hendes afdeling har fået to gule kort af Arbejdstilsynet i 2014, fordi personalet har ondt i det psykiske arbejdsmiljø.
I 2008 strejkede landets sygeplejersker, fordi de var utilfredse med blandt andet deres løn. Her ses kitler og bannere på Rigshospitalet, hvor Tina Hansen arbejder. Hendes afdeling har fået to gule kort af Arbejdstilsynet i 2014, fordi personalet har ondt i det psykiske arbejdsmiljø. Foto: Mogens Flindt/Arkiv/Scanpix


Hendes afdeling har fået to gule kort af Arbejdstilsynet, fordi det psykiske arbejdsmiljø har været så slemt, at det har været i strid med loven.

Men hun elsker sit arbejde.

- Patienterne er komplekse og dårlige, når de ligger hos os. Desuden er vores afdeling højteknologisk, så der er et øget arbejdpres alene af den grund, forklarer Tina Hansen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på afdeling 4141 på Rigshospitalet.

Afdelingen tager sig især af alvorligt syge patienter med hjerte- og lungeproblemer.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker på Riget: "Heldigt, at patienten ikke døde"

Et af hullerne i det psykiske arbejdsmiljø har været, at ledelsen ikke altid har prioriteret at give sygeplejerskerne psykisk førstehjælp.

Og det er der sommetider brug for.

- Det bliver højfølsomt, når vi for eksempel skal tage os af en hel familie, der er kede af det samtidig med, at vi skal passe en meget kompleks patient. Vi er så meget på i de situationer, og det kan være rigtigt hårdt, siger Tina Hansen.

Særligt belastende forløb på 4141

Ifølge Arbejdstilsynet er der flere ting, der belaster personalets psyke på afdeling 4141 på Rigshospitalet:

* Akut traumatiserede patienter (der kan være politi på afdelingen, og journalister ringer for at få oplysninger)

* Patienter med cystisk fibrose, der lungetransplanteres (patienter, der ikke får nye organer i tide dør - "der er ikke flere muligheder for behandling, og derfor er angsten udtalt")

* Skudtraumer og knivstik (pårørende, der fylder qua deres relation til rocker- eller bandemiljøet)

* Børn, der har fået noget galt i halsen eller er fladet fra højden, og som dør i forløbet

Kilde: Arbejdstilsynet

UDVID

Men det er blevet bedre, fordi ledelsen - siden Arbejdstilsynets påbud i september 2014 - har forsøgt at løse problemet.

- Vi har lige været inde i en god periode, men nu er vi igen inde i en presset periode, fordi mange stopper på grund af ønske om nye udfordringer eller øget arbejdspres. Andre er trætte af de mange skiftende vagter, siger Tina Hansen og uddyber:

LÆS OGSÅ: Er du tryg ved kvaliteten på sygehusene, minister? Nej...

- Det tager lang tid at forbedre arbejdsmiljøet. Det er ikke noget, der kan gøres på et halvt år. Mange af mine kolleger går hjem med en følelse af at være utilstrækkelige, og det er især dem med mindst erfaring, der er under pres.

101 påbud til landets sygehuse

Afdeling 4141 er langt fra den eneste danske sygehus-afdeling, der har haft problemer med arbejdsmiljøet i 2014.

Hele 101 påbud har Arbejdstilsynet uddelt i perioden fra januar 2014 til januar 2015.

Og det er ikke kun personalet, der lider under det skrantende arbejdsmiljø. Ifølge en undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd har lavet for nylig, vurderer hver anden sygeplejerske, at den er gal med patientsikkerheden.

På Nordsjællands Hospital i Hillerød er to patienter døde på gangene.

LÆS OGSÅ: Travlhed på sygehus: Patienter døde på gangene

Det er helt urimeligt og uacceptabelt. Når personalet er så presset, kan det få alvorlige følger. Det viser talrige undersøgelser og Avisen.dk's eksempler, siger Morten Freil, der som direktør for Danske Patienter taler på vegne af 870.000 medlemmer af blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Ældresagen er også oppe i det røde felt. Interesseorganisationen mener, at overbelægning er skyld i mange af de fejl, der sker på de medicinske afdelinger, hvor der typisk er mange ældre patienter.

LÆS OGSÅ: Ældresagen raser: Lig på gangene er uværdigt

Springer hellere pause over end at svigte

Tilbage på afdeling 4141 vil sygeplejerske og tillidsrepræsentant Tina Hansen ikke blande sig i den politiske debat.

Hun understreger, at personalet går langt for at undgå, at patienterne ikke mærker, hvor stressede de sommetider er.

- Mine kolleger er så engagerede, at de hellere springer deres pauser over end at svigte en patient. Jeg håber ikke, at patienterne mærker, at for eksempel de erfarne er pressede, fordi de skal løbe stærkt og tage sig af oplæring af de mindre erfarne sygeplejersker, gå med studerende og intensiv-kursister, siger Tina Hansen.

LÆS OGSÅ: Nyuddannede passer for tidligt fødte børn alene

Hun vurderer, at det tager mindst et år, før en nyansat er ordentligt inde i afdelingens speciale.

- De erfarne sygeplejersker superviserer, støtter og lærer fra sig. Sommetider bliver det for hårdt. Med mange nattevagter og skiftende vagter kan det være svært at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, siger Tina Hansen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.