HOSPITALER I KRISE
Sygeplejerske: Skal vi behandle patienten helt ned i graven?
Sygeplejerske Mette Vinther fra Køge Sygehus arbejder jævnligt over uden at få en krone for det.
Sygeplejersker som Mette Vinther her føler sommetider, at de svigter patienter med stomiposer. På sygehuset i Køge har personalet nemlig så travlt, at de ikke altid får tjekket, hvor fulde poserne er. Derfor kan patienterne komme til at mangle væske.
Sygeplejersker som Mette Vinther her føler sommetider, at de svigter patienter med stomiposer. På sygehuset i Køge har personalet nemlig så travlt, at de ikke altid får tjekket, hvor fulde poserne er. Derfor kan patienterne komme til at mangle væske. Foto: Privatfoto


En djævel på skulderen prikker sommetider til Mette Vinthers dårlige samvittighed, når hun pendler hjem fra jobbet på Køge Sygehus.

Enten har hun sort samvittighed over ikke at have nået at give sine patienter på Gastromedicinsk Afdeling den rette pleje før fyraften, eller også har hun sort samvittighed over igen at komme for sent til sønnens fodboldtræning.

- Du står hele tiden i et dilemma, siger Mette Vinther, der har været sygeplejerske i 18 år.

Hun er en af flere sygeplejersker, der må tage fritiden i brug for at få tid til at nå alle arbejdsopgaver.

En ny undersøgelse fra Megafon viser, at hver tredje sygeplejerske arbejder over for at nå dagens dont. Et billede, som Mette Vinther genkender.

LÆS OGSÅ: Overarbejde: Hver tredje sygeplejerske arbejder gratis

- Det kommer i bølger. Det er især i perioder, hvor belægningen er høj, at jeg arbejder over. Hvis der er spidsbelastning, kan det være hver vagt, forklarer hun.

Skal vi bare behandle Gud og hver mand ned i graven? Vi skal turde snakke om døden. Der er måske en tendens til, at vi bare kører los uden at spørge patienten, hvad han eller hun egentlig ønsker
Mette Vinther, sygeplejerske, Køge Sygehus

Det er langt fra altid, at Mette Vinther registrerer overarbejdet.

- Nogle gange er det en gråzone for mig. Hvis det drejer sig om frustrerede pårøerende, der er kede af, at deres mormor er ved at dø, og jeg snakker med kollegerne om, hvordan vil skal gribe det an, så skriver jeg det ikke ned. Det tæller ikke i mit regnskab, siger hun.

- Sommetider vil jeg gerne give min tid. Andre gange hvis det er decideret pleje eller dokumentation, skriver jeg det ned. Det er forskelligt fra sygeplejerske til sygeplejerske, uddyber Mette Vinther.

Skal vi behandle folk ned i graven?

Det danske sundhedsvæsen er et af de temaer, som vælgerne prioriterer højt.

Det er gået op for mange - både borgere og politikere - at der ikke er råd til det hele.

Formanden for Danske Regioner, der står for driften af landets sygehuse, har foreslået et prioriterings-råd, der tager stilling til, hvem der skal have den dyreste behandling. Et forslag, som partiet Alternativet støtter.

Landets tre største partier - Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti - er mere skeptiske.

LÆS OGSÅ: Er du tryg på kvaliteten på sygehusene, minister? Nej...

Sygeplejerske Mette Vinther er glad for, at emnet også er på toppen af politikernes dagsorden.

- Skal vi bare behandle Gud og hver mand ned i graven? Vi skal turde snakke om døden. Der er måske en tendens til, at vi bare kører los uden at spørge patienten, hvad han eller hun egentlig ønsker, siger hun.

Ofte lægger pårørende også et pres på læger og sygeplejersker.

- Jeg oplever, at mange bliver forargede. Lægerne må ikke længere sige nej, selvom patienter er 90 og bor på plejehjem. Det er en vigtig etisk diskussion. Vi må vel efterhånden erkende, at vi ikke har råd til det hele? siger Mette Vinther og lader spørgsmålet hænge i luften.

Ikke tid til at tjekke stomi-posen

Avisen.dk har bragt en artikelserie om den stressbombe, der lige nu tikker blandt personalet på landets sygehuse. Ifølge Arbejdstilsynet sejler det psykiske arbejdsmiljø mange steder. Hele 101 påbud har myndigheden uddelt på bare et år.

LÆS OGSÅ: Massive besparelser i vente: Vil ramme hjerneskadede

Mette Vinther er en af de sygeplejersker, der løber stærkt.

- Vores patienter er meget syge, og har vi eksempelvis en vagt, hvor vi går stuegang med lægen, kan den godt vare fra klokken 09.00 klokken 14.45. Først derefter kan vi gå i gang med at lave dokumentation, kontakte pårørende og følge op med information til patienterne. Og det bliver så efter arbejde. Du kan ikke give det videre til aftenvagterne. De er kun tre, så det har de slet ikke tid til, siger hun.

LÆS OGSÅ: Far til pigen, der ikke ville dø: Politikerne er ikke rigtig kloge

Mette Vinther erkender, at det store arbejdspres går ud over plejen og patientsikkerheden.

- Mange ting bliver kun gjort halvt. En stor del af patienterne er opereret i tarmen og har stomi. Så skal vi måle, hvor meget der kommer i stomiposen, så vi ved, hvor meget væske de skal have. Men det er ikke altid, du får gjort det, forklarer hun.

- Sommetider ringer jeg lige ind på afdelingen for at få styr på det sidste, uddyber hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.