Spild af tid? Kommuner skal løfte dyner i et år mere
Politisk slingrekurs om forsørgerpligt har allerede kostet dyrt. Men de kommunale sagsbehandlere er tvunget til at fortsætte dyneløfteriet i et år mere, selv om regeringen opgiver gensidig forsørgerpligt for samlevende.
Holder der en ekstra bil i garagen? Spiser de sammen om aftenen? Og hvem deler dyne med hvem i kollektivet? Reglerne om gensidig forsørgerpligt bliver nu afskaffet, men først fra 2016.
Holder der en ekstra bil i garagen? Spiser de sammen om aftenen? Og hvem deler dyne med hvem i kollektivet? Reglerne om gensidig forsørgerpligt bliver nu afskaffet, men først fra 2016. FOTO: Polfoto/Jan Unger


Kommunale sagsbehandlerne har ligget vandret, og tusindvis af arbejdsløse er flyttet fra kæresten eller har fået halveret deres indtægt siden nytår.

Med finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten slås der en streg over de nye regler om gensidig forsørgerpligt for samlevende.

Beslutningen vækker jubel mange steder, men skaber også frustration blandt de kommuner, som har brugt oceaner af tid og personalekroner på dyneløfteri, siden de nye regler trådte i kraft.

I Helsingør mener borgmester Benedikte Kiær (K), at det har været kvalificeret spild af tid at implementere de nye regler.

”Det er aldrig rart at stå og give dårlige meddelelser. Der er nogle borgere, der er blevet rigtig gale og frustrerede og har givet vores medarbejdere en ordentlig skideballe. Nu kan de medarbejdere så stå og tænke, at alle de skideballer var til ingen grund,” siger hun.

Trusler uden effekt

Kravet om gensidig forsørgerpligt for samlevende blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen, og betyder, at pligten til at forsørge en ægtefælle uden arbejde udvides til at gælde samlevende.

Ifølge tænketanken Kraka betyder det, at 12.000 danskere bliver trukket i kontanthjælp.

I Odsherred Kommune er borgmester Thomas Adelskov (S) godt tilfreds med, at regeringen ruller den kontroversielle regel tilbage.

"Jeg kan sagtens leve med, at vi har spildt noget tid. Men det har haft store menneskelige og sociale omkostninger, og jeg synes, at de økonomiske teorier om, at man presser folk i arbejde ved at true dem på velfærden, er blevet punkteret gennem de seneste år," siger han.

Fagforeningen HK Kommunal repræsenterer en del af de sagsbehandlere, som har administreret lovgivningen.

Ifølge næstformand Mads Samsing har reglerne stjålet fokus fra at hjælpe de arbejdsløse i job.

”Det er rigtig rart, når politikerne har indført noget lort, at de så også erkender, at de har lavet noget skidt. Så kan man kalde det slingrekurs, men det vigtige er, at de trækker det tilbage," siger han.

De nye gamle regler kommer dog først til at gælde igen fra 1. januar 2016.

Vil skabe mistillid til systemet

Hos Dansk Socialrådgiverforening mener formand Majbrit Berlau, at hendes medlemmer får svært ved at se borgerne i øjnene i mellemtiden.

"Det bliver en meget mærkelig fase. Det er brandirriterende, fordi det medfører en unødvendig mistillid fra borgerne til systemet og mere dumt arbejde til os," siger hun.

Foreningen af Socialchefer i Danmark medgiver, at det bliver en vanskelig periode.

"Det er tungt arbejde, når man i forvejen skal vejlede folk til at at finde job. Det har været rent bogholderi, som set i bakspejlet ikke har haft nogen værdi," siger formand Helle Linnet, som er socialdirektør i Vordingborg Kommune.

Borgmester: Helt gakkelak

I Helsingør mener Benedikte Kiær (K), at det er "helt gakkelak", at forsørgerpligten ikke bliver afskaffet med det samme.

”Enten mener man, at det er forkert og afskaffer det, eller også holder man fast i den,” siger borgmesteren.

Kollegaen Thomas Adelskov fra Odsherred mener, at det bliver nødvendigt at skabe en glidende overgang.

"Hvis vi skal køre med de her regler i et års tid endnu, vil vi være mange i kommunerne, som vil anstrenge os for at gøre nogle krumspring, så vi kan hjælpe de mennesker, der står i en svær situation," siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.