KAOS MED KÆRESTEPENGE
Kommunerne advarer: Nyt kærestepenge-kaos på vej
Det kan koste to kontanthjælpsmodtagere, som bor sammen, op til 6.000 kroner om måneden, hvis kommunen vurderer, at de er kærester.
Hvad der sker under dynen kan få betydning for, hvor højt kontanthjælpsloftet bliver.
Hvad der sker under dynen kan få betydning for, hvor højt kontanthjælpsloftet bliver. Foto: Colourbox


Sover de sammen, spiser de sammen - og deles de om opvasken? Inden 1. oktober skal kommunerne afgøre, om kontanthjælpsmodtagere, som bor sammen, er kærester eller ej. Det har nemlig betydning for, hvor højt deres kontanthjælpsloft bliver.

Men det vil skabe problemer, hvis den nye praksis indføres som et led i regeringens nye kontanthjælpsloft.

Kommunernes Landsforening (KL) advarer om en gentagelse af det administrative kaos, som fulgte i kølvandet på den gensidige forsørgerpligt for ugifte par, der nu er afskaffet.

I sagerne om de såkaldte kærestepenge måtte kommunerne betale over 50 millioner kroner tilbage til kontanthjælpsmodtagere på grund af alvorlige fejl i sagsbehandlingen.

"Set i lyset af de udfordringer, som den netop afskaffede gensidige forsørgerpligt har givet kommunerne, vil de nye afgørelser i forbindelse med loftet uden tvivl også give anledning til, at mange samlevende ikke-forsørgere vil nægte samliv og vil klage over en afgørelse om samliv," skriver KL i et høringssvar til regeringen.

Bekymringen deler Nina Von Hielmcrone, der er lektor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

- Kommunerne havde store problemer med samlivsbegrebet i forbindelse med gensidig forsørgerpligt, og det må man jo regne med, at de også får i forbindelse med kontanthjælpsloftet. Det bliver utroligt svært for borgerne overhovedet at hitte hoved og hale i, hvad der sker med deres penge, siger hun til Avisen.dk.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er nu kaldt i samråd om kontanthjælpsmodtagernes retssikkerhed i forbindelse med kontanthjælpsloftet, blandt andet på grund af samlivsbegrebet.

Elastik i metermål

I dag er det kun forsørgere, der skal stå til regnskab for, om de reelt er enlige, eller om de har en samlever. Det sker i forbindelse med tildelingen af børnetilskud og et eventuelt enligtilskud.

Men med kontanthjælpsloftet kommer det også til at gælde ikke-forsørgere. Loftet er nemlig højere for to enlige kontanthjælpsmodtagere end for et par, der begge modtager kontanthjælp. Ifølge KL kan der være 5-6.000 kroners forskel per måned.

Mange kontanthjælpsmodtagere vil komme til at ramme kontanthjælpsloftet, fordi kommunen vurderer, at de er kærester, advarer Enhedslisten, som har kaldt ministeren i samråd.

- Reglerne om samliv er jo elastik i metermål, for hvis kommunen mener, at parterne lever i et ægteskabslignende forhold, kan der blive dømt samliv, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen til Avisen.dk.

Det er ikke kun ubehageligt for kontanthjælpsmodtagerne, men også et stort arbejde for kommunerne at lave de vurderinger, lyder det fra KL:

"Det (...) vil trække ganske store veksler på den kommunale administration, da det vil kræve subjektiv undersøgelse af alle sager, hvor flere bor på samme adresse, og hvor modtageren ikke af sig selv oplyser, at der er tale om samliv," skriver KL i høringssvaret.

Følger med på Facebook

Kommunerne ville foretrække, at de bare kunne slå op i Folkeregistret og på den baggrund afgøre, hvor kontanthjælpsloftet skulle ligge.

"Det ville administrativt være mere hensigtsmæssigt, hvis loftet blev skruet sammen, så det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt samboende har et samliv af ægteskabslignende karakter, men om de stordriftsfordele der er ved at flere voksne bor sammen og deler husleje, forbrugsafgifter mv.," skriver KL.

Det afviser Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i sit svar til høringssvaret. Han fastholder i stedet, at kommunerne skal bruge kriterierne for at være samlevende, som allerede bruges til forsørgerne.

Men den praksis er meget kritisabel, lyder det fra Enhedslisten.

- Den induviduelle vurdering af, om folk lever i et ægteskabslignende forhold, er bundrådden, når kommunernes kontrolgrupper eksempelvis har lov til at lave stikprøver på folks Facebook-sider. Vi er ude i et mørkeland af dårlig retssikkerhed, siger Finn Sørensen.

Grundet vinterferien kan KL først kommentere sagen i næste uge.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.