De færreste sosuer, håndværkere og industriarbejdere er optaget af, hvor stor deres pensionsopsparing er.
Mindre end tre ud af ti sosuer, sygeplejersker, socialrådgivere og andre ansatte i social- og sundhedssektoren tjekker størrelsen på deres pensionsdepot i løbet af et år.
Blikkenslagere, industriteknikere og andre faglærte er heller ikke superflittige til at klikke ind på deres pensionsselskab og følge med i, hvordan deres arbejdsmarkedspension udvikler sig. Kun hver tredje faglærte logger således ind på Pensionsinfo en eller flere gange i løbet af et år for at se deres opsparing.
Og blandt ufaglærte lønmodtagere, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, er det kun 18 procent eller knap hver femte, der tjekker deres pensionsopsparinger.
Det viser en omfattende kortlægning, som brancheorganisationen Forsikring & Pension har foretaget for Avisen.dk. På baggrund af data for de 980.000 danskere, der jævnligt logger ind på portalen PensionsInfo, viser tallene, hvilke danskere, der løbende holder øje med deres opsparing til alderdommen, og hvem der aldrig klikker ind.
De flittigste til at klikke ind på pensionsportalen, er personer med en kort eller lang videregående uddannelse. Her er det cirka 40 procent af alle, der løbende tjekker deres pension.
Vi er ikke kommet langt nok
Formand for FOA Dennis Kristensen, der også er næstformand i sosuernes pensionsselskab PenSam, så gerne, at endnu flere social- og sundhedsassistenter fulgte med i udviklingen i deres pensionsopsparing.
- Grundlæggende er det en rigtig god ide at følge med i, hvordan ens pensionsopsparing udvikler sig. Men opsparingen er kompliceret og sammensat af mange elementer, så det kan være svært at overskue. Derfor er det ikke overraskende, at man som lønmodtager falder af undervejs og ikke følger så meget med, siger han.
Dennis Kristensen pointerer, at pensionsselskabet løbende arbejder på at gøre forsikringsordningerne så enkle og overskuelige som muligt.
- Vi er kommet et stykke af vejen men ikke langt nok. Derfor skal vi arbejde endnu mere med klar kommunikation om, hvordan en pensionsopsparing er stykket sammen. For det er vigtigt for alle lønmodtagere at have et billede af, om man kommer til at have den økonomi, man forventer, når man går på pension, siger Dennis Kristensen.
Ikke en katastrofe
Forsker i danskernes pensionsmønstre på Aalborg Universitet, professor Per H. Jensen, mener ikke, at det er en katastrofe, at danskerne ikke følger deres pensionsopsparing med en lup.
- Langt de fleste danskere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet uden at vide, hvad deres økonomiske vilkår er, men det behøver ikke at være en økonomisk katastrofe, konstaterer han.
I Danmark, hvor alle får folkepension og derudover i forskelligt omfang har ATP eller tillægspensioner, er det ikke fordi folkepensionister havner i dyb fattigdom, selvom de ikke har halve eller hele millioner kroner placeret i et pensionsselskab, påpeger Per H. Jensen.
- Jeg synes faktisk ikke, at det er så vigtigt om sosuassistenten tjekker PensionsInfo.dk eller ej. Jovist er det fint, hvis hun gør, men det korte af det lange er, at som pensionist kommer hun ikke til at leve i fattigdom herhjemme. Vi har det mest generøse pensionssystem i Europa, fastslår han.
Børnefamilier vil hellere bygge om end spare op
Derudover peger han på, at selv om danskere ikke følger med i deres pensionsopsparing, har de til gengæld helt styr på friværdien i deres ejerbolig.
- Unge børnefamilier spørger sig selv om de skal spare op til pension eller lave nyt børneværelse. Så vælger de børneværelset og renoverer huset, fordi det øger værdien af egen bolig. Og en højere friværdi i boligen er også en slags pensionsopsparing, siger professoren.
I håb om at få flere danske lønmodtagere til at få styr på deres pension går 25 pensionsselskaber, ATP og organisationen Forsikring & pension sammen om en kampagne i næste uge.
Søndag 30 oktober, hvor vi går fra sommertid til vintertid, er på 25 timer, og pensionsselskaberne vil gerne have, at man bruger lidt af den ekstra time på at tjekke sin pension på Pensionsdagen.dk.
Kortlægningen viser nemlig også, at der er en kæmpe skævhed i, hvor meget danskerne sparer op til alderdommen. I 2014 sparede danskere, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, mindre end 20.000 kroner op til pension om året, mens faglærte i gennemsnit satte cirka 32.000 kroner ind på pensionskontoen.
Ingeniører, læger og akademikere med lange videregående uddannelser sparer mest op, og kunne i gennemsnit sætte 70.000 kroner ind på pensionsopsparingen i 2014.
I 2014 loggede 983.533 unikke brugere ind på PensionsInfo.dk. Forsikring & Pension er godkendt som analyse- og forskningsmiljø af Danmarks Statistik. Ved at koble data fra Danmarks Statistiks sammen med PensionsInfos brugeres CPR-oplysninger kan man trække oplysninger ud om pensionsopsparerne og sammenligne med befolkningen generelt.
Knap hver tredje danske mand i alderen 25 – 64 år (32 procent) tjekker løbende værdien af deres pensionsdepoter på pensionsinfo.dk, mens det kun gælder godt hver fjerde kvinde (27 procent), viser kortlægningen.
Tilsyneladende er singler mindre optaget af at følge med i deres pensionsopsparinger og forsikringer end ægtepar og samlevende. I hvert fald har godt 34 procent af de gifte og samlevende været på PensionsInfo i 2014, mens det kun er tilfældet for 20 procent af personer, der er ugifte og ikke lever sammen med andre.
Anvendelsen af PensionsInfo varierer meget fra branche til branche. Ansatte i den finansielle sektor og forsikringsbranchen er ikke overraskende topscorere i brugen af PensionsInfo. Seks ud af ti bankansatte har således tjekket deres opsparing på pensionsinfo i løbet af et år.
Mindst interesse for at følge med i pensionsopsparingens størrelse er der hos ansatte i Hotel- og restaurationsbranchen. Her følger kun 20 procent af de ansatte med i deres pensionsopsparingers udvikling, og næsten lige så sløjt står det til blandt landmænd og fiskere.