- De kan ikke overskue arbejdslivet mere. De er udbrændte og har smerter.
Sådan beskriver tillidsrepræsentant fra Esbjerg Dorthe Christiansen virkeligheden for nedslidte sosu-assistenter, der har været på arbejdsmarkedet i mange år.
Hun har i en lang årrække arbejde som sosu-assistent på plejehjem, man har de sidste syv år været ansat som fællestillidsrepræsentant for sundheds- og omsorgsområdet i Esbjerg kommune. Hun møder ofte sosu-assistenter, der efter mange år i branchen er nedslidte. Ofte mange år inden de rammer pensionsalderen på 67-68 år.
Derfor ser hun det fornuftige i fagbundet FOAs forslag om, at der skal indføres en differentieret folkepensionsalder. På den måde har folk, der har været længst tid på arbejdsmarkedet og i de mest nedslidende job, mulighed for at komme før på pension.
Mange må gå på arbejde på smertestillende medicin
- Jeg synes, det er rimeligt, at hvis man har arbejdet mange år på arbejdsmarkedet i et belastende arbejde, så skal man have mulighed for at gå fra noget før, siger Dorthe Christiansen, der har samlet sig mange erfaringer fra ældrepleje-området:
- Mange af medarbejderne må tage smertestillende medicin for at kunne klare arbejdet, fordi de har så mange smerter i bevægeapparatet. De presser sig selv og det er jo fordi, de er bange for at vise svaghedstegn. For med alle de besparelser, vi bliver pålagt, så frygter medarbejderne, at det er dem, der bliver fyret næste gang på grund nedskæringer, fortæller hun.
Den i dag 52-årige Dorthe Christiansen begyndte at arbejde som 20-årig. Og hvis hun ikke havde skiftet jobbet som sosu-assistent ud med det mindre belastende arbejde som fællestillidsrepræsentant i kommunen, ville hun være helt nedslidt den dag i dag, fortæller hun.
Psykisk presset af besparelser
- Som sosu-assistent er man nedslidt efter 20-25 år. Det er rigtig hårdt fysisk. Også selv om man har alle mulige hjælpemidler. Og psykisk er man presset af besparelser, der gør, at man hele tiden skal nå ekstra meget. Det slider på alle, fortæller Dorthe Christiansen.
Hun døjer i dag med rygsmerter, selvom det er syv år siden hun forlod sosu-jobbet, der indebar adskillige løft af ældre af om dagen.
- Den fysiske belastning, man får af at arbejde som sosu-assistent, kommer af, at man hele tiden skal flytte andre mennesker, man skal ned i mærkelige arbejdsstillinger og man gør også rent. Det giver bare slitage på kroppen.
Kortere levetid og flere skavanker
For Dorthe Christiansen handler en tidligere pensionsalder til folk, der i mange år har arbejdet i nedslidende job, om, at alle skal have lige ret til livskvalitet. Også efter man er gået på pension.
- Ikke nok med at der i dag er ulighed i, hvordan man bliver slidt ned på arbejdsmarkedet, så er der også ulighed i livskvaliteten, efter man er gået på pension. De højtuddannede har det sundhedsmæssigt bedre og kan være fysisk aktive. Men har man slidt og slæbt, så har man for det første ikke så lang levetid, efter man er gået på pension, og man er plaget af fysiske skavanker. Det kan ikke være rimeligt, siger Dorthe Christiansen og fastslår:
- Selvom vi uddanner os mere og mere, så er der er altså stadig mange mennesker i dette land, der bliver nedslidt af et langt liv på arbejdsmarkedet.