Søren hjælper eks-kriminelle med at finde melodien mellem gryder og pander
’Det er ikke mange arbejdspladser, hvor man kan sige, at man lige skal ud og bruge to minutter på sit hoved’, roser ADHD-diagnostiserede Nicki den socialøkonomiske café, der har sat sig for at resocialisere løsladte eks-kriminelle.
Der er styr på hygiejnen og de eks-kriminelle i Carlos Kitschen. Nu gælder det bare Søren Carlos Rasmussens nattesøvn.
Der er styr på hygiejnen og de eks-kriminelle i Carlos Kitschen. Nu gælder det bare Søren Carlos Rasmussens nattesøvn. Foto: privat


Når caféejer Søren Carlos Rasmussen bliver træt, tror han nogle gange, at han kan slippe lidt nemt om ved en ordre eller anden opgave i cafeen. Men så får han et rap over fingrene af de ansatte: Det er ikke godt nok!

- Ok, fair nok! Det er da kun godt, de er efter mig, og at de er kvalitetsbevidste ud over det sædvanlige. Jeg har jo selv oplært dem, siger den stolte caféejer.

Søren Carlos Rasmussens reaktion er nok ikke typisk for en chef, der bliver irettesat af sine medarbejdere, men der er heller ikke noget almindeligt over hverken hans virksomhed eller de ansatte.

Overtatoverede ansatte

De ansatte er overtatoverede eks-kriminelle, og virksomheden, Carlos Kitschen i Svendborg, er en socialøkonomisk virksomhed i reneste form. Uden offentlige tilskud beskæftiger den løsladte, som Søren Carlos Rasmussen håber at kunne hjælpe til et almindeligt liv uden tilbagefald til kriminalitet.

- Vi havde en fyr, som havde afsonet 11 år, men efter tre måneder her tog han springet og blev mekanikerelev. Og det går fint. Så har vi haft andre hængende i 7-8 måneder, og det går også fint, men der er stadig noget at arbejde med, siger Søren Carlos Rasmussen.

Selvtillid uden selvværd

Han ved, at den dag kommer, hvor en af de ansatte dumper i og kommer galt afsted, men i cafeens første leveår er det endnu ikke sket for nogen af de syv ’drenge’, han har ansat.

- Drengene har masser af selvtillid, som handler om dét, du kan. Men ikke meget selvværd, som handler om måden, du ser dig selv som person i samfundet. Den kriminelle identitet er svær at få af sig. Mange føler, de har et stort stempel i panden, hvor der står: Jeg er kriminel, jeg har siddet inde, fortæller han.

- Derfor er risikoen for tilbagefald der hele tiden. Og selv om vi har været forskånet for det hidtil, er jeg ikke så naiv, at jeg tror, der ikke kommer et tidspunkt, hvor jeg må sige, at der var en opgave, jeg ikke kunne klare, siger Søren Carlos Rasmussen.

Kæmpe boost

Cafeejeren fik for nylig fællesskabsprisen som anerkendelse for sit projekt. Prisen blev etableret i 2014 af blandt andre S-formand Mette Frederiksen og hylder dem, der binder Danmark sammen, men som sjældent får opmærksomhed for deres arbejde og frivillige engagement. Ifølge Søren Carlos Rasmussen var det bedste ved det hele, at det var en af de ansatte, der havde nomineret ham.

- Nu har vi kørt i 10 måneder, og det har ikke været sundt for mig fysisk. Men det giver et kæmpe boost, at folk nu får øjnene op for, hvem vi er, og hvad vi gør, siger han.

Helt fantastiske ting

Det var som lærer i Nyborg Statsfængsel, at den oprindeligt kokke-uddannede caféejer så behovet for at gøre noget for de løsladte, som kom tilbage til fængslet næsten hurtigere, end de var kommet fri. Han kunne se, at mange i fængslet havde et stort potentiale, men ikke vidste, hvordan de skulle gribe et normalt liv an.

Giver man dem nogle muligheder og viser dem tillid, lever de også op til den, er erfaringen fra det, Søren Carlos Rasmussen kalder ’et kæmpe pædagogisk eksperiment’.

- De møder til tiden og yder en kæmpe indsats. Og selv om de aldrig har arbejdet i et køkken før, står de og laver nogle ting, som er helt fantastiske. Det svære og dét, vi arbejder med, er de ikke målbare og personlige ting. At gøre op med kriminalitet, afsoning og ofte alverdens diagnoser, siger Søren Carlos Rasmussen, der selv bærer rundt på en posttraumatisk stress-diagnose efter flere udstationeringer i det tidligere Jugoslavien.

Tanker selvtillid

Nicki Henriksen, 26 år, har diagnosen ADHD, men trives godt i cafeen og tanker selvtillid efter mange år, hvor tingene mest er gået skævt. Ungdomshjem og afbrudte uddannelser har været nogle af hovedtemaerne i han liv.

Det var en sagsbehandler fra kommunen, der mente, at Carlos Kitschen kunne være noget for Nicki, som tidligere har arbejdet i et køkken i Norge. Og det var bestemt noget.

- Det er gode mennesker, Carlos og Michael, køkkenchefen. De er rigtig gode til at tage folk under deres vinger og give dem noget selvtillid. Det får vi også fra kunderne. Jeg kan jo mærke både på mig selv og se det på de andre drenge, at man lige vokser to centimeter og retter ryggen, når nogen kommer og siger, at ’det dér, det smagte fandme godt’.

- Tonen er også god, og jeg tror ikke, det er mange arbejdspladser, hvor man kan sige, at man lige skal ud og bruge to minutter på sit hoved. Det kan man selvfølgelig her, når trykket bliver for stort, fortæller Nicki Henriksen.

Goodwill

Søren Carlos Rasmussen gør det helt klart for kunderne, hvad det er for et sted, han driver: et socialt projekt.

-Det skaber goodwill og gør, at folk accepterer, at der sker fejl engang imellem. Men vi prøver på bedste vis at skabe en forretning og et godt produkt. Så hvis vi laver noget dårligt, får folk det gratis. Sådan er det, slår han fast.

Økonomisk har projektet været en udfordring, som har givet Søren Carlos Rasmussen mange søvnløse nætter. I dag kan han godt se, at det var naivt at tro, at folk fra dag et ville vælte ind ad døren.

- Det tager tid at opbygge et kundegrundlag, ved han nu.

Om igen

Men han er parat til at gøre det hele om igen – endda både i Århus, Odense og København. For behovet er stort for resocialisering af dem, der er gået galt for, og socialisering for dem, der aldrig er blevet socialiseret, mener han.

Det lyder som om, det godt kan ende i voldsomt meget arbejde på et skrøbeligt søvngrundlag, for caféejeren sparer sig ikke i det daglige arbejde.

- Vi har meget bevidst et åbent køkken og fælles ansvar og opgaver. Ingen, heller ikke jeg, kan stå og spille smart. Jeg tager opvasken, rengør toiletter, laver mad og står ved kassen. På den måde kommer alle med i alle processer. For hvis jeg kan gøre det, kan de også, siger han.

Og nej, ’Kitschen’ er ikke stavet forkert. Det spiller selvfølgelig på det engelske ’kitchen’, men kommer af det tyske ’Kitsch’: at samle noget ubrugeligt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.