Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Smarte københavnere snyder ældre arbejdsløse

Studerende rejser til provinsen, hvor de stjæler turistjobbene fra de lokale. De finder sig i dårlige arbejdsforhold og holder niveauet nede, klager borgmester og forsker

9. juli 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
De turister, der kommer ud i sommerlandet giver ikke mange flere job til de lokale. Det er nemlig unge københavnere, der tager dem
De turister, der kommer ud i sommerlandet giver ikke mange flere job til de lokale. Det er nemlig unge københavnere, der tager dem Foto: Polfoto/Arkiv/Jens Dresling
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

De studerende løber med turismejobbene, og jobbene er så ringe, at halvdelen af de ansatte kun holder en sæson. Det mener turismeforsker fra SDU.

Forskning viser, at drømmen om at turismen skal redde udkantsdanmark er brast.

Sandheden er, at et meget stort antal af turismejobbene går til skoleelever og københavnske jurastuderende i stedet for de fyrede ufaglærte fra fiskeindustrien.

”Det er en ren illusion, at turismen skaber gode faste helårsjob til de ufaglærte. Det er sommerferiejob, og dem der får dem, er ikke de aflagte ufaglærte fra "fisken" eller elektronikindustrien i Pandrup,” siger hun Anne-Mette Hjalager, professor og centerleder på Center for Landdistriktsforskning på SDU.

Studerende løber med de ufaglærte job

I en rapport fra Copenhagen Economics i 2010 om turismen i Danmark fremgår det ellers at  mere end hvert tiende job skabes af turismen i nogle udkantskommuner særligt for de ufaglærte.

Men Anne-Mette Hjalager undrer sig ikke over, at det er de studerende, der løber med jobbet.

”De studerende har knaldgode kvalifikationer i forhold til ældre ufaglærte, som industrien har lagt af. De er fleksible, kvikke og kan fremmedsprog, og vil finde sig i at arbejde under de løn- og arbejdsforhold, der er,” siger hun.

Hun udgav i 2001 en undersøgelse med en optælling af, hvem der var ansat i turismeerhvervet: De ufaglærte job dækker nemlig over, at de fleste er besat af skoleelever og studerende.

Det er borgmester Gylling Haahr i Vesterhavskommunen Varde helt helt enig i.

I Varde Kommune viste opgørelsen fra Copenhagen Economics, at over syv procent af jobbene kom fra turismen. Men ledigheden i Varde falder falder kun en lille smule i sommerperioden.

"Så nogen lokale får da job. Men her er mange unge studerende," siger siger Gylling Haahr.

Udkantskommunerne med de gode strande bliver da også tabere i flere omgange.

Lønnen omsættes til caffe latte hos Baresso

Lønnen fra guidejobbet ender hverken i skattekassen eller hos den lokale sparkøbmand: De bliver omsat til caffe latte hos Baresso, når de studerende tager årets bytte med hjem til Århus, Odense og København.

Det kan borgmester Gylling Haarh fra Varde sagtens genkende. En del af de studerende er oven i købet børn af de lokale, men flytter kun hjem for at arbejde om sommeren.

"Det er noget vi er meget opmærksomme på. Vi gør meget for at udvide sæsonen og vores oplevelsesturisme, så vi stedet kan skabe gode, faste job," siger Gunnar Haahr.

Men Anne-Mette Hjalager er mere skeptisk overfor om turisme er løsningen for randområderne.

”Der er findes da gode faste job afledt af turismen. Der er også én, der skal fodre sælerne på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg om vinteren,” siger Anne-Mette Hjalager.

Vardes borgmester: Vi mærker det også

Hendes undersøgelse viste også, at ganske få bliver i branchen. Efter en bare én sæson er halvdelen stoppet. Efter fem år var der 10 procent tilbage

”Det er begrænset, hvor længe man kan fastholde de ansatte. Turisme er en presset branche. Løn og arbejdstider er for dårlige, og der er ikke altid gode ledelsesforhold,” siger hun.

Sådan er det også i Varde Kommune.

"Det kan jeg godt genkende. Vi har også nogen her, der driver virksomhed, der kun skal give penge i højsæsonen, og det er ikke de bedste arbejdsgivere," siger Gylling Haahr, der arbejder på en række tiltag i kommunen, der skal kunne trække turister til året rundt i stedet.

 

 

Foto: Se det igen: Gæt hvem der bruger 2354 kroner om dagen på ferien

Læs også: Millioner til hjælp mod slatne røde pølser

Læs også: Politikere skyld i turismefiasko

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
09.07-2012 | 18:54 af Jan Danum
Lyder som en 1. April.. Hvofor arbejde i provinsen til underbetaling, hvis man kommer fra storkøbenhavn, hvor lønningerne er langt højere?
 
10.07-2012 | 13:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
10.07-2012 | 19:00 af Majbritt Nielsen
Tja, nok fordi de ufaglærte jobs der nok er taget af de indfødte.
Der er en årsag til at der er arbejdsløse i byerne, fordi der ikke er jobs nok. Og som det er i øjeblikket, så får arbejdsløse nok ikke lov til at sige nej til et job. Også de ufaglærte.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites