Skarp kritik: Pensionsopsparinger betaler sig ikke
Et stort antal danskere får ikke nok ud af deres pensionsopsparinger. Det fastslår Ældresagen, som peger på, at jo mere, man har sparet op til sin pension, jo mere bliver man trukket i pensionsydelser fra staten.
- De her mennesker, som render ind i den her modregningsproblematik. De ville i virkeligheden have været bedre stillet, hvis de havde sparet op på anden vis, end via pension, siger aktuar og specialist i pension Søren Andersen.
- De her mennesker, som render ind i den her modregningsproblematik. De ville i virkeligheden have været bedre stillet, hvis de havde sparet op på anden vis, end via pension, siger aktuar og specialist i pension Søren Andersen. Foto: Scanpix arkiv


Et stort antal danskere får ikke nok ud af deres pensionsopsparinger. Det mener Ældre Sagen, som peger på, at jo mere, man har sparet op til sin pension, jo mere bliver man trukket i pensionsydelser fra staten.

Det skriver tv2.dk i dag.

- Det er skuffende, at man har fået lavet et system, hvor dem, der har gjort, som de blev bedt om, og betalt ind til pensionsordninger, ender med at sige til sig selv, at det var et dumt valg. Havde de sparet pengene op på en anden måde, så havde de haft flere penge at gøre med, siger seniorkonsulent ved Ældre Sagen Claus Blendstrup til TV 2.

Der bliver skåret i pensionsydelsen fra staten, hvis man får udbetalt mere end 6.000 kroner fra sin egen pensionsopsparing om måneden, skriver tv2.dk. Derudover risikerer den ældre, at både boligydelse, ældrecheck og tilskud til tandlæge og medicin bortfalder.

Aktuar og specialist i pension Søren Andersen spår, at færre mennesker på sigt vil betale til pension, på grund af situationen.

- De her mennesker, som render ind i den her modregningsproblematik. De ville i virkeligheden have været bedre stillet, hvis de havde sparet op på anden vis, end via pension, siger han til TV 2.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.