Byen er kendt for sine handsker, sine laks og sine kønne piger.
Om det er sidstnævnte, der er skyld i indbyggernes glubende sexappetit, vides ikke.
Men et faktum er det, at Randers er blevet kåret som landets mest sexede by af en stor webshop for sexlegetøj. Noget af et højdespring for den kronjyske by, der sidste år - da undersøgelsen blev lavet for første gang - kun ramte plads nummer 14.
Den erotiske webshop Sinful.dk står bag undersøgelsen, der er baseret på data fra butikkens seneste 100.000 ordrer på vibratorer, dildoer og andet voksenlegetøj.
Ved at sammenligne omsætningen for hvert af landets postnumre med antallet af indbyggere i området har man på den måde kortlagt danskernes frække indkøbsvaner anno 2015. Oplysningerne har Sinful.dk samlet i et stort, interaktivt sex-Danmarkskort.
I Marslev keder de sig
Og i Randers går de åbenbart til den. I hvert fald i følge undersøgelsen, som viser, at randrusianerne køber 2,09 gange mere sexlegetøj end landsgennemsnittet. Dermed scorer Randers førstepladsen efterfulgt af Jordrup og Rømø.
Hos sidste års vinder Ugerløse er indbyggerne derimod faldet af på den, og byen havner i år på en fjerdeplads.
Årets absolutte højdespringer er sjællandske Eskebjerg, som er gået fra en placering i 2014 som nr. 532 til en 27. plads.
Den mindst sexede by i Danmark er ifølge undersøgelsen fynske Marslev, hvor de med en score på 0,25 kun køber en fjerdedel sexlegetøj af landsgennemsnittet.
Tjek sex-temperaturen i din egen hjemby - se det store sex-Danmarkskort - klik her.
1.Randers
2.Jordrup
3.Rømø
4.Ugerløse
5.Knebel
591.Marslev
|
|
|
|