Lige nu venter en masse spændt på, at posten når frem til deres postkasse. I dag får dettes års ansøgere til videregående uddannelser nemlig besked om, om de er kommet ind. Af dem er 21.412 ikke kommet ind på deres drømmeuddannelse. Det skriver mx.dk.
Det betyder også, at tre ud af fire ansøgere kan se frem til en glædelig besked, når de åbner postkassen. De er nemlig blevet optaget på de uddannelser, de har ønsket.
Rekordår
De 24 procent, der ikke er kommet ind er blevet afvist, fordi deres karaktergennemsnit ikke har været højt nok, eller fordi de ikke opfylder adgangskravene på uddannelsen.
Antallet af afviste er rekordhøjt, samtidig med at antallet af ansøgere også er højere end tidligere.
Stadig ledige pladser
Der er stadig 400 uddannelser, der har ledige pladser, og uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen opfordrer de unge til at se nærmere på dem.
"Der er mange uddannelser inden for samme område, så det handler både om at søge lidt bredere og måske også rundt i landet, så man alligevel kan komme til at studere inden for det felt, man drømmer om," siger ministeren i en pressemeddelelse.