S: Strammere statsborgerskabsregler er nødvendige
S er som det eneste parti i rød blok med i en aftale om at stramme reglerne om dansk statsborgerskab.
"Jeg synes, at det er nogle gode og klare retningslinjer. Det var vigtigt for os, at hvis man bor i Danmark, skal man kunne snakke dansk. Her har vi set, at for mange ikke har lært at tale dansk," siger Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Astrid Krag.
"Jeg synes, at det er nogle gode og klare retningslinjer. Det var vigtigt for os, at hvis man bor i Danmark, skal man kunne snakke dansk. Her har vi set, at for mange ikke har lært at tale dansk," siger Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Astrid Krag. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix


Som det eneste røde parti i Folketinget er Socialdemokraterne med i en aftale om at stramme reglerne for dansk statsborgerskab.

Stramningerne er nødvendige for at opnå mere gennemsigtighed og undgå forvirrende gråzoner, lyder det fra partiets indfødsretsordfører, Astrid Krag.

- Jeg synes, at det er nogle gode og klare retningslinjer. Det var vigtigt for os, at hvis man bor i Danmark, skal man kunne snakke dansk. Her har vi set, at for mange ikke har lært at tale dansk, siger hun.

Der er lavet stramninger i forhold til sprogkrav, selvforsørgelse, statsborgerskabsprøven, og desuden skal karantænetiden for at søge dansk statsborgerskab forlænges, hvis man har begået kriminalitet.

Særlig punktet om, at danskkravene strammes, vækker glæde hos Astrid Krag.

- Det er faktisk en falliterklæring, at der er så mange, der ikke har lært at tale dansk. Hvis man har boet her så længe uden at kunne dansk, er det nok fordi, at der har været et eller andet galt med systemet, siger hun.

Aftalen er indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. Socialdemokraterne.

Adspurgt, om reglerne er en nødvendighed for at få færre, der søger om statsborgerskab, svarer Astrid Krag:

- For os har det handlet om, at vi får nogle klarere regler. Jeg forventer, at det betyder, at der lander færre sager på vores bord rent politisk, og det er sådan set et plus, synes jeg.

Sprogkravene strammes således, at ansøgere fremover skal bestå den skriftlige og mundtlige Prøve i Dansk 3 i stedet for Prøve i Dansk 2. Det svarer til, at man skal mestre dansk på 9. klasseniveau mod tidligere 7. klasseniveau.

Derudover erstattes statsborgerskabsprøven af en indfødsretsprøve. Den nuværende prøve om blandt andet dansk hverdagsliv og politik udvides fra 32 til 40 spørgsmål, og antallet af rigtige svar skal være 32 mod 22 i dag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.